Læsestrategier og notatteknik

Første fase: Læsestrategier, når du indsamler viden

Når man har fundet sit emne, skal man indsamle viden. Her kan det betale sig at gå strategisk til værks. Bruger man læsestrategier, kan man spare tid og skabe et fokus tidligt i processen. 

I den tidlige fase er der især to strategier, som er nyttige, nemlig overblikslæsning og skimming.

Overblikslæsning: 

Overblikslæsningen hjælper dig med at få styr på: 

• Hvordan er teksten bygget op? Brug indholdsfortegnelsen, overskrifter og eventuelle farvekoder i bogen 
• Hvor lang er den? Hvor lang tid vil det tage at nærlæse de vigtige afsnit?
• Hvilken ’service’ giver teksten mig? Står de centrale informationer sidst i afsnit eller i konklusioner? Er der opsummeringer, faktabokse, fagordlister, begrebsforklaringer, forklarende figurer?
• Hvilken genre er det (informerende, beskrivende, berettende, argumenterende?), og hvordan kan jeg se det?

Skimming:

’Skimming’ er en strategi, som ikke kan stå alene, men som bruges til at finde centrale informationer i en større stofmængde. Man ”skummer” overfladen af teksten for at finde ud af, om teksten er brugbar, og hvor det centrale står i teksten. Man læser de første og sidste sætninger i afsnit, og man lader blikket køre hurtigt hen over overskrifter for at finde det centrale, og det man leder efter.

Næste fase: Læsestrategi, når du skal i dybden

Når man har fundet de materialer, man vil dykke ned i, skal man i gang med nærlæsningen, som er den næste fase. 

Nærlæsning

Her går du systematisk til værks og tager noter under hele læsningen for at omsætte tekstens viden til din egen og udvælge det, som skal bruges. Efter læsningen skal du via dine noter forsøge at repetere og evaluere, om du har fået et godt udbytte og har forstået stoffet til fulde. Husk at slå vigtige svære ord op undervejs. 

Notatteknik og faglig læsning

Hvordan får man et stort udbytte af det, man læser i fagene?

At læse fagligt vil sige, at man opfatter læsning i et fag som en proces med flere faser. Alle faserne hjælper vores hjerne med at holde fast i den nye viden, som vi får fra læsningen. Undervejs er noterne vores hjælp til at gøre det læste til vores egen viden, som vi både kan bruge til formidling i vores skriftlige opgaver og generelt til at kommunikere fagligt.

Den faglige læsnings tre faser: 

Før-læsningsfasen er vigtig. Her skal man gøre sin hjerne klar til at optage ny viden, så man skal aktivere sin forforståelse. Spørgsmål, som man kan stille sig selv før læsningen, er: 

• Hvad ved jeg om emnet allerede (fra sidste modul eller generelt)? 
• I hvilken faglig sammenhæng skal jeg læse om dette emne og bruge det? 
• Hvad har jeg særligt brug for at lære om emnet? 
• Hvad ved jeg om tekstens genre, som kan hjælpe mig i læsningen af den?

Disse spørgsmål hjælper dig som læser med at finde læseformålet. Når man gør sig klart, hvad formålet med tekstlæsningen er, bliver man typisk også meget mere motiveret.

Under læsningen skal man danne sig indre billeder (scenarier) af det, man læser. Jo flere indre scenarier og forestillinger man gør sig, jo mere gør man tekstens indhold til ens eget. Disse understøttes bedst ved, at man tegner eller bruger modeller til at fastholde informationer fra teksten. Mere om grafiske notatteknikker nedenfor. 

Efter læsningen skal man holde fast i det læste bl.a. ved at opsummere for sig selv ud fra sine noter. 

Her er nogle eksempler på notatteknikker:

Indfang tekstens nøgleord:

• Understregning af nøgleord:Du understreger eller overstreger centrale ord og sætninger. Du kan finde dit eget system med brug af forskellige farvekoder. Brug også post-it til at markere vigtige passager i en fysisk bog, og også her kan du skelne informationerne ved at bruge forskellige farver 
• Skriv selv centrale nøgleord og stikord i margin af teksten. 

Grafiske notater er effektive!

Man må ikke forveksle noter med at skrive af fra teksten, for det gør dig ikke til en selvstændig elev eller studerende. Noter skal omsætte det læste, for at den nye viden sætter sig fast. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge grafiske modeller, som illustrerer den nye information fra teksten på en ny måde. 

Nogle eksempler på grafisk bearbejdning er:

• To kolonne-notat, som afspejler modsætninger i teksten, fx før/efter eller for/imod 
• Tidslinje, der afspejler en central kronologi
• Diagram: Flow-diagram, trædiagram, diagram med delmængde/helmængde
• Mindmap (tankekort). Lav fx dit eget indledende mindmap med blåt med centrale ord og begreber fra en tekst, som du supplerer med lærerens kommentarer med rødt ved en vejledningssamtale (procesmindmap)
• Ordkendskabskort: Definér centrale begreber via spørgsmål som:
• Hvad er det?
• Hvad kendetegner/hvilke egenskaber har det?
  • Hvilke eksempler kan man give (fx nationalt/internationalt, før/nu)?
  • Sammenligning: Hvilke andre begreber ligner det? Hvilke står det i modsætning til?