Hvad er en problemformulering?
Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, du søger svar på i din opgave. Den udstikker rammerne for, hvad du vil undersøge. Skriver du SRP skal du udarbejde en problemformulering, som danner baggrund for den opgaveformulering, dine lærere udleverer til dig.
Problemformuleringen er ikke en garanti for en god opgave, men den er med til at sandsynliggøre både den gode opgave og den vellykkede arbejdsproces.
En problemformulering består typisk af ét hovedspørgsmål til problemet, som du vil søge at besvare i din opgave og dertilhørende, underordnede problemstillinger. Eksperimentelle opgaver med naturvidenskabelige fag angiver dog ofte opgavens emne fremfor at formulere et overordnet hovedspørgsmål.
En problemformulering bygger ofte på en observation, du har gjort dig, og som undersøges, underbygges, dokumenteres, forklares, og hvis betydning der argumenteres for i opgaven.
En god problemformulering har kort fortalt følgende elementer:
- Den bygger på en reel faglig undren
- Den er konkret, dvs. den beskriver HVAD du vil undersøge
- Den er metodisk, dvs. den beskriver HVORDAN du vil undersøge sagen
Problemformulering og problemstillinger
Til hovedspørgsmålet/emnet skal du formulere nogle underspørgsmål (problemstillinger), typisk tre til fire, som trinvis leder direkte hen til en samlet opgavebesvarelse af den overordnet problemformulering.
Problemstillingerne (underspørgsmålene) fungerer som en yderligere afgrænsning af din undersøgelse. De uddyber og præciserer problemformuleringens overordnede spørgsmål, og vil, ofte have karakter af hv-spørgsmål. Når du har svaret på underspørgsmålene, vil den overordnede problemformulering til sidst i opgavens konklusion også kunne besvares.
Den faglige undersøgelse af dit emne bør udarbejdes ud fra flere vinkler i begge dine fag. Det er derfor en god idé at udarbejde underspørgsmål, der lægger op til at bevæge sig opad i niveauerne i fagenes taksonomi. Det betyder, at du skal starte med det mest grundlæggende spørgsmål og dernæst stille dig mere og mere komplekse spørgsmål.
Den flerfaglige problemformulering
Når du skriver i to fag, skal du sikre dig, at du reelt inddrager begge fag i både problemformulering og de underordnede spørgsmål/problemstillinger.
Der er ikke én måde at gøre dette på, og til dette arbejde skal du sørge for at bruge dine vejledere. Men som udgangspunkt kan strukturen se sådan ud:
En overordnet problemformulering, som inddrager begge fags områder.
Spørgsmål 1, der primært inddrager fag X’s viden og metoder
Spørgsmål 2, der primært inddrager fag Y’s viden og metoder.
Spørgsmål 3, der inddrager inddrager begge fags områder, og som, når man har besvaret det, kan besvare den overordnede problemformulering.