Er dine internetkilder troværdige?

Mange elever søger som det første på internettet, når de skal finde materiale.

På BG anbefaler vi, at man starter sin litteratursøgning gennem bibliotekernes service, hvilket I kan læse mere om på siden om informationssøgning.

Der findes dog en del brugbart materiale på nettet. Men man bør altid undersøge, om det materiale man har fundet er troværdigt. 

Troværdige, faglige kilder er kendetegnet ved:

  • Teksten er skrevet af en eller flere professionelle, der har en stor viden om sit fag. F.eks. danmarkshistorien.dk.  
  • Teksten har været igennem en redaktionel proces, dvs. den er blevet gennemlæst og redigeret/rettet af andre professionelle. Det kan du f.eks. se ved at: 
  • Teksten er udgivet på et forlag, f.eks. Systime eller Columbus – både fysiske bøger og i-/e-bøger.
  • Teksten er udgivet i et tidsskrift, f.eks. Aktuel Naturvidenskab eller Mandag Morgen.
  • Teksten er udgivet på et biblioteks hjemmeside eller database, f.eks. Kvinfo. 

Nogle fag bruger opinionsartikler, og her skal man bruge sin faglige viden til at vurdere skribenternes troværdighed eller standpunkt. 

Hvad er ikke troværdige kilder? 

Der er mange tekster på nettet, der handler om faglige emner, men som du ikke må bruge i din opgave som kilde. Det er fordi de ikke lever op til de kriterier, der er angivet ovenfor. Der er tale om:

Det er ikke forbudt at blive inspireret af disse, hvis du gerne vil have overblik over et emne. Ønsker du at bruge den viden, som du f.eks. finder i din lærers præsentation, i en opgave, så spørg din lærer, hvor han/hun har sin viden fra. Det er typisk en troværdig kilde, som du kan fordybe dig i og bruge i din opgave.