Redigeringsfasen

”At redigere” vil sige at ordne og bearbejde sin færdigskrevne opgave, og at være ”sin egen kritiske læser” og betragte det færdige produkt med undersøgende og selvkritiske øjne. Det vil også sige at være opmærksom på de bedømmelseskriterier, som opgaven vurderes ud fra. 

Det er derfor en god idé, når du er færdig med at skrive opgaven, at du bruger tid på at arbejde din opgave igennem for sproglige sjuskefejl og mangler. Denne sidste fase er særdeles vigtig, og må derfor ikke springes over.  

Det anbefales, at du printer din opgave ud og retter den igennem i hånden. Det giver dig en anden fornemmelse for din tekst og du kan se på den med nye øjne.

En god fremgangsmåde er, at du går fra det største til det mindste – det betyder, at du først nærlæser:

  • Indholdet. Er dit fokus klart, er der en god indledning og konklusion, og har du besvaret alle dele af opgaveformuleringen?
  • Strukturen. Er rækkefølgen af stoffet i orden, er der gentagelser, der bør fjernes, og er overgangene mellem opgavens enkelte dele klare? Er afsnittene i den rigtige rækkefølge?
  •  Sproget. Formuler du dig passende nuanceret i et akademisk sprogbrug, er dit sprog klart og fejlfrit, staver du rigtigt, og er din tegnsætning i orden?

Brug menuen til at få flere informationer om redigeringsfasen.