Skrivehandlinger i opgavesammenhæng med engelsk

I faget engelsk kan du f.eks. i opgavesammenhæng bliver bedt om :

At redegøre for:

I en redegørelse gengiver man noget med sin egne ord. Det kan være konkret viden eller en tekst, som man gør rede for.

Redegørelsen skal være loyal over for den tekst, man redegør for, dvs. man må ikke diskutere eller vurdere den.

At analysere:

I et sprogfag som engelsk betyder det oftest analyse af ”tekster”: At man “skiller  teksten/erne ad” i deres enkelte bestanddele – f.eks. kan man i en fiktionstekst udvælge analysefokuspunkter som: Komposition, fortælleteknik, sprog, personkarakteristik, tematik etc.

Eller man kan i en sagprosatekst (non-fition) udvælge analysefokuspunkter som f.eks.: Argumentationens forskellige bestanddele (påstand, belæg, hjemmel, ordvalgsargumenter, appelformer etc.), stilistiske – retoriske virkemidler, etc.

Opløsningen i enkeltdelene sker hele tiden med henblik på at forstå helheden bedre, dvs. blive klogere på del-elementernes funktion og mening i forhold til teksten som helhed.

Analysen tilpasses analysegenstanden – teksttypen/genren.

Der kan således kræves en litterær analyse, sagprosaanalyse, sproglig-retorisk analyse eller medieanalyse, der hele tiden skal forankres i tekstnedslag (citater).

At fortolke:

Ved en fortolkning forstås ofte en sammenfattende udlægning af en tekst, hvor man skriver, hvordan man overordnet mener, teksten kan eller skal forstås.

Mens en analyse handler om at se på tekstens enkelte dele hver for sig, så består fortolkningen i at samle dem igen og nå frem til en overordnet forståelse af tekstens udsagn. Hvad er det teksten grundlæggende siger? Hvad er dens tematik?

Det er vigtigt, at fortolkningen bygger på analysen af teksten og er begrundet i den. Fortolkningen er mere subjektiv end analysen fordi den hviler på en (samlende) vurdering – men den skal som sagt være begrundet i analysens iagttagelser og resultater.

At sammenligne/ sammenholde (komparativ analyse):

Man kan i sprogfagene (engelsk) blive bedt om at sammenligne to eller flere tekster. Det vil sige, at man skal finde ligheder og forskelle mellem teksterne.

Sammenligningen kan gå på mange forskellige elementer: F.eks. emne, holdning, stil, etc., men som regel vil opgaven præcisere, hvilke forhold, der skal sammenlignes.

Det kan være en fordel at analysere teksterne hver for sig med hensyn til de forhold, der skal analyseres, og først derefter foretage den endelige sammenligning. Men det er også muligt at analysere begge tekster samtidig.

Hvis man laver en løbende sammenligning, punkt for punkt, er det vigtigt, at man fokuserer på at have en overskuelig struktur.

At diskutere:

At fremstille en sag fra flere sider, så man afdækker, hvad der ville kunne siges for (pro) og imod (against) et emne eller en sagsfremstilling.

I en diskussion vejer man altså forskellige synspunkter mod hinanden, og forklarer hvorfor nogle synspunkter og argumenter er mere holdbare/overbevisende end andre.

Det er imidlertid vigtigt, at en diskussion altid er fagligt funderet, og tager udgangspunkt i noget fagligt.

Hvis man i diskussionen inddrager sin egen mening, skal det altid tage udgangspunkt i/holdes op imod noget fagligt funderet.

At vurdere:

Bedømme, dvs. tage stilling til betydningen (funktionen/intentionen) af noget, ud fra faglige kriterier. Sætte en sag, et emne eller en tekst i forhold til noget andet/ind i en større sammenhæng: Det at vurdere indbefatter ofte både viden, forståelse, anvendelse, etc.

At perspektivere:

Når man perspektiverer, bevæger man sig uden for analysegenstanden – og sætter teksten i forhold til f.eks. andre tekster, eller den historiske tid, teksten er skrevet i.