Engelsk A/B – Samfundsfag A/B
Engelsk og samfundsfag kan supplere hinanden på mange forskellige måder.
Der hvor engelskfaget især adskiller sig fra samfundsfag er i tekstanalysen og sproganalysen, og det er her engelsk kan uddybe forståelsen af et emne i samarbejde med samfundsfag.
Husk, at samfundsfag godt kan lave en diskursanalyse, som er lidt parallelt med engelskfagets analyse af retorik og argumentation. Men engelskfaget har en ekstra dimension i næranalysen af f.eks. sproglige og stilistiske virkemidler.
Helt konkret kunne man undersøge en politisk begivenhed såsom Brexit. Samfundsfag kunne byde ind med analyse af fx økonomi og international politik samt evt. en diskursanalyse.
Engelsk kunne så gå i detaljen med en sproglig analyse af forskellige indlæg i debatten omkring Brexit – taler, medieindslag, reklamer osv.
Man kunne også tage fat på en skønlitterær tilgang til et fænomen i samfundet. Måske kunne man med samfundsfag se på politiske konflikter i Indien, og så kunne man med engelsk læse en roman, som behandler problematikkerne.
En samlet diskussion kunne omhandle den måde litteraturen forholder sig til begivenheder i samfundet.
I forhold til den sidste type projekt hvor man arbejder skønlitterært, er det meget vigtigt at huske på, at fiktion aldrig kan bruges som case i samfundsfag.
Man kan aldrig bevise en samfundsfaglig teori ved hjælp af fiktion. Fiktion er netop fiktion, det er en forfatters kunstneriske behandling og fortolkning af virkeligheden.
Men selvom fiktionen ikke kan bevise teorier, kan den godt illustrere og behandle de fænomener, teorierne beskæftiger sig med og man kan arbejde med de forskellige former for viden og indsigt, man får gennem hhv. en samfundsvidenskabelig teori og en skønlitterær fortolkning.