Bilag
I nogle opgaver vil det være nødvendigt at vedlægge bilag.
Et bilag er noget materiale, som du henviser til i opgaven, og som din læser ikke ville kunne søge frem selv gennem litteraturlisten. Bilag læses ikke nødvendigvis af din bedømmer, men de kan være nødvendige for dig at henvise til i din opgaveløsning.
Det er ofte resultater, du er kommet frem til gennem din undersøgelse, men som er som er for omfangsrige til at integrere i selve brødteksten i fuld længde, f.eks. resultater af spørgeskemaundersøgelser, interviews, deltaljerede forsøgsvejledninger og -resultater eller meget komplekse udregninger.
Anvender du bilag i din opgave skal de nummereres, og de skal være en del af indholdsfortegnelsen.
Du henviser til bilagene undervejs i opgaven ved f.eks. at skrive (Bilag 2) i brødteksten eller i fodnoten.