Litteraturlisten
En litteraturliste er en liste over alt materiale, du har brugt i opgaven, opstillet i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn.
En litteraturliste er en hjælp til din læser, så vedkommende let kan finde den litteratur, du henviser til undervejs i opgavens noter, og evt. selv læse videre. Den skal være korrekt opstillet, og du skal henvise ensartet til den, når du bruger kilder i din opgave.
Sådan angives bøger (også iBøger):
Forfatterens efternavn, fornavnets initial(er). (År) Bogtitel (udgave). By/land/stat. Udgiver/forlag.
Man angiver kun udgaven, hvis det er senere end 1. udgave.
Er der to forfattere adskiller man dem med et &.
Er der mange forfattere angiver man kun den først angivne forfatter efterfulgt af et al.
Eksempel:
Smith, A. (2020). Thread Ripper. København. Gyldendal Hybrid.
Sådan angives afsnit eller kapitler fra bøger:
Forfatteren til artiklens efternavn, fornavnets initial. (År). Titel på kapitel i: Forfatter til udgivelsens efternavn, fornavnets initial. Titel på bog (evt. udgave). Forlag.
Eksempel:
Knudsen, T.B. & Bülow, M.W. (2020). Teorier og begreber. I: Knudsen, T.B. & Bülow, M.W. (red.) International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde. Århus. Systime iBog.
Sådan angives artikler fra tidsskrifter:
Forfatterens efternavn, fornavnets initial(er). (År). Titel på artikel. i: Titel på tidsskrift (nummer).
I naturvidenskabelige fag vil der ofte også angives sidetal og evt. DOI.
Vær meget opmærksom på, at selvom artiklen er fundet på nettet, f.eks. gennem en internetsøgning, så skal den ikke angives som en hjemmeside.
Eksempel:
Reiermann, J. (2020). Coronaarbejdsløsheden vil komme i bølger. I: Mandag Morgen (18).
Ahn DG, Shin HJ, Kim MH, Lee S, Kim HS, Myoung J, Kim BT, Kim SJ. (2020) Current Status of Epidemiology, Diagnosis, Therapeutics, and Vaccines for Novel Coronavirus Disease 2019 (COVID-19). J Microbiol Biotechnol.; 30(3):313-324. doi: 10.4014/jmb.2003.03011. PMID: 32238757.
Sådan angives artikler på hjemmesider:
Forfatterens efternavn, Første initial. (År). Titel på artikel. Lokaliseret den, dag, måned, år, fra http://URL
Hvis forfatternavnet ikke er angivet skriver du titlen først.
Eksempel:
Olesen, N.W. (2012). Besættelsen den 9. april 1940. Lokaliseret den 10.11.20 fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/
Sædelighedsfejden (2020). Lokaliseret den 21.11.20 fra https://www.kvinfo.dk/side/1034/
Sådan angives film og dokumentarer:
Producers efternavn, Første initial. (Producer) & Instruktør Efternavn, Første initial. (Instruktør). (År). Titel på film/dokumentar. Land: Udgivers Studie.
Eksempel:
Dissing, K & Jørgensen, S. (Producer) & Vinterberg, T. (Instruktør). (2020). Druk. Danmark: Zentropa.
Tip til skriveprocessen:
Når du støder på en bog eller andet materiale, du vil anvende i din opgave, da skriv den i litteraturlisten med det samme. På denne måde vil det være nemt for dig til at henvise til det i dine noter undervejs i skrivningen.
Undervejs i skrivningen skal du med det samme angive kilden ved det relevante tekststykke, så du ikke glemmer, hvor du brugte din litteratur.