Engelsk

Humaniora eller humanistisk videnskab, som faget engelsk hører under, kendetegnes ved, at man interesserer sig for mennesker og de produkter, som mennesker skaber, såsom ”tekster”, sprog og kunst.

En del af et videnskabsteoretisk arbejde er i faget engelsk bl.a. at vurdere, hvorvidt ens undersøgelse lever op til kriterierne for, hvad man kan kalde godt videnskabeligt arbejde.

Da man i faget engelsk analyserer og undersøger ”tekster” o.a. produceret af mennesker, som man ikke selv kan spørge, kan man sjældent vurdere, om ens analyse og fortolkning /vurdering er ”sand”.

Derfor arbejder man i faget engelsk meget med at finde argumenter for, dvs. at argumentere for, at ens analyse og fortolkning/vurdering er sandsynlig.

Dette viser man metodisk først og fremmest ved at være tekstnær, dvs. man finder belæg i teksten for sin argumentation (analyse).

At være ”tekstnær” vil med andre ord sige, at man finder eksempler i teksten, som er med til at understøtte ens pointe, dvs. man bruger hele tiden tekstnedslag (citater) til at understøtte ens analytiske betragtninger. Med andre ord til at finde belæg for ens påstande.

Derudover anvender man viden og analytiske begreber fra faget til at beskrive effekten af citaterne set i forhold til ens eget projekt. Når man gør dette, viser man således, at man kan bruge fagets sprog og metode selvstændigt.  

På mange forskellige typer af ”tekster” (det udvidede tekstbegreb) anvendes i faget engelsk flere forskellige analysemodeller og metoder.  

”Tekster” kan f.eks. være: Noveller, romaner, digte, dramaer, tegneserier, film, artikler, taler, websider, reklamer, etc.