Religion
Religion er både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. Faget interesserer sig for religion, men dette knytter sig jo både til menneskers kultur-produkter (tekster, billeder mv. – humanioras område) og måden, hvorpå mennesker skaber identitet og grupperer sig på (samfundsvidenskabeligt område).
Her vil der ganske kort blive beskrevet nogle relevante træk ved religionsfagets metoder.
Tekstanalyse i religion
Ofte vil man i SRP arbejde ideografisk i religion, hvor man undersøger den enkelte tekst, film, ritual, bygning eller lignende med fokus på at forstå det særlige ved denne. Fælles for analyseobjekterne er, at de er religiøse eller handler om religion.
Overordnet kan man kalde dette arbejde hermeneutisk, hvor man analyserer tekstens enkeltdele, f.eks. citater eller sekvenser, og bruger det i sin fortolkning, dvs. forståelse af teksten. Men hermeneutisk analyse og fortolkninger blot et overbegreb. Herunder beskrives de mest anvendte metoder i religion, fænomenologisk metode og strukturalistisk metode.
Fænomenologisk metode betyder, at man har særligt fokus på de religiøse fænomener, altså at man ser på, hvordan forskellige aspekter af den pågældende religion bliver beskrevet og hvorfor det beskrives sådan.
Meget af den viden du har fra undervisningen er netop fænomenologisk teori, f.eks. viden om myter, ritualer, dogmer, etik osv. Man kan derudover også inddrage sociologisk teori, hvis det er relevant i sin tekstanalyse. F.eks teori om religion i det senmoderne samfund, konversionsteori, fundamentalismeteori, kult/sektteori osv. Dette er afhængig af formålet med din opgave og din opgaveformulering.
Hvis man analyserer ritualer eller myter og deres struktur, kalder man det for en strukturalistisk analyse eller at man bruger den strukturalistiske metode. Det kalder man det, fordi man bruger strukturalistiske teorier. En strukturalistisk teori er f.eks. Van Genneps trefase-model til overgangsritualer, aktantmodellen eller Podemanns myte-ritualanalyse for kultdramaer.
Både fænomenologisk og strukturalistisk metode kan kombineres med metoder som filmanalyse, billedanalyse osv., hvis dit analyseobjekt er film eller billeder.
Hvis du analyserer hellige rum eller hellig arkitektur skal du supplere med viden om netop dette. Spørg din lærer om hjælp til dette.
Dataindsamling i religion
I religionsfaget bruger man sociologiske metoder til at indsamle data ude i den virkelige verden. Religiøse menneskers måde at gruppere sig på, forhold til samfundet samt deres identitetsdannelse er sociologiske områder, som man med fordel kan undersøge ude i virkeligheden. Men det kan også overføres på det humanistiske genstandsområde (tekster, fænomener, billeder mv.) , f.eks. hvis man er interesseret i religiøse menneskers praksis og holdninger til f.eks. tekster og ritualer. Ved at bruge sociologisk metode får du nemlig ikke kun indsigt i, hvad indholdet er af de religiøse tekster/ritualer/billeder, men i langt højere grad i, hvordan den enkelte religiøse person eller gruppe bruger dem.
- Kvalitativ metode: Data indsamlet på baggrund af observation, evt. deltagerobservation og interviews af religiøse aktører. Her giver man den enkelte religiøse mulighed for at ytre sig frit om et givent område. Der knytter sig også særlige metoder til dette, f.eks. hvilke typer af spørgsmål, som er relevante for den pågældende undersøgelse og hvordan man observerer på forskellige måder. Fokus er på analyse af den enkeltes bevæggrunde frem for antal og procentdele.
- Kvantitativ metode: Ofte data indsamlet f.eks. ved spørgeskemaundersøgelser, hvor fokus er på det kvanitificérbare, dvs. antal og procentdele af en større mængde religiøses holdninger mv. Her bestemmer forskeren (dvs. dig) hvad der skal spørges til og svares på.
De to metoder kan kombineres, også med fænomenologisk tekstanalyse, hvis man vil have et nuanceret billede af et område.