Andetfremmedsprogs metode
Spansk, fransk og tysk er hermeneutiske fag
Andetfremmedsprog hører under det humanistiske fakultet.
Fortolkning er den samlende paraply-metode for humaniora. Når man fortolker, sammenholdes delforståelser med hinanden, og den samlede forståelse og horisont udvides. Man går igennem det, der kaldes den hermeneutiske spiral.
Vi møder alle en tekst med en forforståelse. Under tekstlæsningen påvirkes forforståelsen, og læserens horisont udvides. Tekstlæseren når ikke et færdigt facit, men under fortolkningen opnås en større forståelse og horisontudvidelse. Vores undersøgelse og fortolkning slutter aldrig helt. På de følgende sider kan du læse mere om de konkrete analysemetoder man bruger i andetfremmedsprog.