Akademisk skrivning i spansk

Eksempler på skrivehandlinger

Redegørelse

I en redegørelse gengiver man noget med sine egne ord. Redegørelsen skal være loyal over for den tekst, man redegør for, dvs. man må ikke diskutere eller vurdere den. Det er typisk den faglige viden, der er behov for en indføring i, førend man kan gå videre til analysen eller anden undersøgelse.

Du kan lade dig inspirere af dette eksempel på en redegørelse fra en tidligere tidligere elevs SRP. Den er kommenteret af en lærer for at vise dig, hvor eleven gør det, som forventes.

Eleveksempel fra en SRP med fagkombinationen spansk A/dansk A

Den almindelige opfattelse af magisk realisme er, at denne litterære genre opstod i 1970- og 1980´erne i Latinamerika med forfatterne Jorge Luis Borges, Miguel Angel Asturias, Gabriel García Márquez og den kvindelige forfatter Isabel Allende1. Magisk realismes fundament udspringer dog fra de franske surrealister, der fik deres inspiration fra kunst i indianske og afrikanske kulturer2. Det var erfaringer fra 1. Verdenskrig, der fik surrealisterne til at vende deres opmærksomhed mod Latinamerika. Surrealisterne drog efter 1. Verdenskrig den konklusion, at rationalismen samt realismen havde spillet fallit. Med dette i baghovedet søgte de efter en ny og alternativ kultur3.Surrealisterne hævdede, at latinamerikanerne var heldige, da de havde adgang til en verden, som både rummede datiden – i form af bevarelsen af de indianske kulturer – som en del af nutiden, samt magien som en del af deres virkelighed.4  (…)

Selve genrens navn: ”magisk realisme” er et oxymoron – en selvmodsigelse. Dette resulterer i, at magien og realismen skal arbejde sammen10. Et andet stilistisk i magisk realisme er overdrivelsen – også kaldet hyperbel eller hyperbol. 

1  Fibiger Johannes, Lütken Gerd (2005) Litteraturens veje.  Systime A/S, 2. Udgave, s. 516-517.

2  Schmidt Rigmor Kappel (1997), Magisk Realisme og Fantastik i Latinamerika.  Forlaget Klim, s. 9.

3  Zerlang Martin (2001), Fem magiske fortællere og et rids af romanernes historie i Latinamerika.  Forlaget Spring, s.

4  Ibid., s. 24 (…)

10  Thomassen Jan (11/3-2013), Det magiske bibliotek , issuu.com:

https://issuu.com/denhvideslyngel/docs/pr_til_tv_rg_ende_magiske_tema_-_a4_h_fte_issuu  (set d. 7/12-17) 

Ovenstående eksempel er et udsnit af en redegørelse om magisk realisme som genre.

Lærer: Eleven skaber overblik over emnet ved at sætte begrebet magisk realisme ind i en historisk kontekst, hvor eleven henter sin viden fra 3 dokumenterede kilder. Der anvendes fx faglige begreber, som oxymoron og hyperbel, hvis betydning forklares i forhold til genren. Fremstillingen er holdt i en beskrivende objektiv tone, og eleven gengiver sin viden på en præcis og kortfattet måde: om andre personer, begivenheder, -ismer, vigtige begreber mv, uden på noget tidspunkt at inddrage sit eget jeg. 

Analyse og fortolkning/vurdering (eksempel på PEE)

En analyse er kort fortalt en undersøgelse. I humanistiske fag er der tale om en undersøgelse af en form for tekst, billede, film eller lignende (også kaldet opgavens empiri) med en bestemt faglig metode.

Der er tale om en trinvis (taksonomisk) bearbejdning af din empiri, hvor man starter med det mest simple (f.eks. et resumé) og slutter med det mest komplekse (f.eks. fortolkning eller vurdering).

Din analyse kan opdeles i sammenhængende afsnit.

En humanistisk analyses gyldighed og relevans afhænger af, hvor godt du argumenterer på faglig vis. Det handler primært om at fremdrage væsentlige citater fra teksten og bruge din faglige viden og metode til at beskrive, hvad man kan sige overordnet om teksten.

PEE-modellen er et forslag til, hvordan man kan strukturere sin analyses afsnit, så man får det hele med. Brug PEE som en tjekliste til alle dine analytiske afsnit, så du sikrer dig, at du altid har følgende elementer med:

Point – Analytisk påstand, som du vil fremsætte.

Example – Eksempelbelæg, citat/screenshot fra teksten, som understøtter din påstand.

Explanation – Forklaring på, hvorfor dit eksempelbelæg underbygger din påstand. Her inddrager du faglige metodiske og teoretiske begreber, og går i dybden med at beskrive effekten af din iagttagelse. 

Analysen skrives i sammenhængende tekst og aldrig i punktform. Sørg også for, at der er en logisk sammenhæng mellem de enkelte analytiske afsnit.

Du kan lade dig inspirere af dette eksempel på en analyse fra en tidligere elevs SRP. Den er kommenteret af en lærer for at vise dig, hvor eleven gør det, som forventes.

Eleveksempel fra et SRP med fagkombinationen spansk A/engelsk A:

Irene, Raimunda og Soles mor har, ligesom sine døtre, ikke haft det nemt. Raimunda og Soles far stak af til Venezuela, hvor han efterlod en økonomisk ustabil familie: ‘(…) Yo estaba ciega con tu padre, y él se aprovechó, ¡y me puso los cuernos hasta el último día de su vida!’ (s. 35, l. 14-16). Hun har holdt det hemmeligt for Sole for at beskytte hende fra virkeligheden: ‘¡Nunca quise que supierais nada!’ (s. 35, l. 18-20). Vi ser altså en gennemgående problematik i hver kvindes liv: mænd. Forholdet mellem Raimunda og hendes mand, Paco, er præget af det patriarkalske forhold. Når Paula og Raimunda vender tilbage til Madrid, sidder Paco og ser tv. Så snart hun er kommet ind ad døren, beder han Raimunda om at bringe ham en øl. Samtidig objektiviserer og chikanerer han hende i sengen.

Lærer: Dette eksempel er et udsnit af en personkarakteristik af udvalgte personer i den spanske filminstruktør Pedro Almodóvars film “Volver” (2006). I eksemplet fokuserer eleven på forholdet mellem mænd og kvinder i filmen, og man kan se, hvordan eleven har stillet afsnittet struktureret op ved hjælp af en analytisk påstand (Point), to understøttende citater (Example) samt en forklaring (Explanation) deraf. 

Vurdering/Diskussion

En sag ses fra flere sider, så man afdækker, hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. I en diskussion vejer man altså forskellige synspunkter mod hinanden, og forklarer hvorfor nogle synspunkter og argumenter er mere holdbare/overbevisende end andre

Diskussionen tager på denne måde afsæt i dine foreløbige resultater og anlægger nye vinkler på opgavens overordnede emne. Når du skriver flerfagligt, skal du typisk inddrage viden fra begge dine fag i diskussionen. Det er i diskussionen, at du får vist, hvad begge dine fag bidrager med i opgaven.

 Vær opmærksom på, at der er tale om en faglig diskussion, og ikke en personlig stillingtagen.

En meget klassisk måde at bygge en diskussion op på er pro et contra, altså for og imod. Vælger du denne strategi, kræver det at du finder synspunkter, der kan belyse den ene og den anden side. Vær opmærksom på, at nogle diskussioner har flere parter end to.

Du kan lade dig inspirere af følgende eksempel på en diskussion fra en tidligere elevs SRP. Den er kommenteret en lærer for at vise dig, hvordan eleven gør det, som forventes.  

Eleveksempel fra et SRP med fagkombinationen spansk A/ samfundsfag A:

Da Bolivia er Sydamerikas fattigste land, er det tiltrækkende at dyrke koka, og mange går over til at dyrke den afgrøde for at tjene lidt flere penge, end hvis de dyrkede demere traditionelle afgrøder som ananas, banan og avokado. I forhold til kokadyrkninger disse afgrøder urentable at dyrke. Det koster 3.000 bolivianos at dyrke 1 hektar, og de tjener knap 3.000 på at sælge ananas, banan eller avokado, fortæller Juana Quispe64. Derimod giver kokaen bønderne en langt bedre indtægt. Så når USA pålægger bønderne at dyrke de afgrøder, som de ikke kan leve af, så vender mange tilbage til den ulovlige kokadyrkning65.

Så længe der ikke findes et økonomisk attraktivt alternativ til kokadyrkning, vil der i et landsom Bolivia fortsat være store udfordringer i forhold til en overproduktion af koka. Der produceres således mere koka end bolivianerne har behov for til den mere kulturelle og traditionelle brug. Og det er åbenbart, at det kokaoverskud anvendes til narkofremstilling og medfølgende kriminel aktivitet. Men spørgsmålet er, om ikke den bolivianske præsident har et politisk ansvar i relation til atgøre yderligere for at forbedre bøndernes muligheder for at overleve. Der synes ikke at være tilstrækkeligt fokus på at give bønderne nogle reelle afgrøde-alternative, der kan giver et afkast, de kan leve af, således at bønderne ikke er henvist til at dyrke kokablade for at overleve.

Lærer: Dette diskussionseksempel er fra en opgave om kokabladets betydning i Bolivia. I eksemplet fremsætter eleven det synspunkt, set fra de bolivianske bønders side, at de er nødt til at dyrke kokablade for at overleve. Det holder eleven op mod det synspunkt, set fra USA’s side, at det er nødvendigt at bremse kokadyrkningen, fordi den bruges til narkofremstilling. Dette dilemma følger eleven op på i en videre diskussion med et tredje synspunkt (ny vinkel), om det ikke er den bolivianske præsident, der skal løse problemet, så bønderne får mulighed for at leve af deres afgrøder og undgår at blive kriminaliseret. 

Begge fag er i spil i diskussionen. Spansk (Juana Quispe – bolivianske bønders perspektiv belyses via et interview på spansk) og samfundsfag (faktabetonet artikel om kokadyrkning)