Akademisk skrivning i fransk

Eksempler på skrivehandlinger fra flere forskellige SRP’er

Analyse (eksempel på PEE)

Les châtiments burger Victor Hugo helt anderledes toner. Realismen træder meget kraftigt igennem i de hårde ord, som Hugo portrætterer virkeligheden med. I Hugos værker er der især fokus på den manglende økonomiske og demokratiske magt i de lavere samfundsklasser. I digtet NOX V findes et eksempel på de makabre ord, hvilket lyder: O vieux mont des Martyrs, hélas, garde ton nom! // Les morts sabré, hachés, broyés par le canon. Alle adjektiverne på anden verslinje er meget billedlige og blodige, og det skaber præcis den stemning, som Hugo prøver at frembringe. Herudover giver den gentagne brug af adjektiver med tre i træk her en oplevelse af, at det bliver råbt. At skaderne sker som resultat af en kanon og at de døde, der nævnes, ligger på et kapel for krigsofre, kunne tyde på, at Hugo vil oplyse folk omkring bagsiden af de krigssejre, som deres kejsere har opnået igennem tiderne.

Indledning (eksempel på en indledning med god motivation)

Hjertekarsygdomme er hvert år skyld i 17,7 mio. Dødstilfælde svarende til 31% af alle verdens dødsfald. Det gør lidelsen til verdens mest udbredte dødsårsag (OMS). 

I de fleste lande er højt indtag af mættet fedt positivt relateret til høj dødelighed grundet hjertekarsygdomme. Men specielt et land springer denne skala, Frankrig. Frankrig er det land i Europa, hvor færrest mennesker dør af hjertekarsygdomme, på verdensplan kun overgået af Japan og korea, dette observeres på trods af franskmændenes høje indtag af mættet fedt (note). Netop ud fra denne observation er ’le paradoxe français’ opstået. Men hvad ligger til grund for dette fænomen?

Comment voulez-vous gouverner un pays où il existe 258 variétés de fromage? Sådan lyder et citat fra Charles de Gaulle, men det er ikke kun den tidligere præsident, som har ost ’på hjernen’. Alle franskmænds hjerter banker for ost. Man kan dog heller ikke tale om fransk mad uden at nævne vin, for som ordsproget lyder: ’Si le vin manque, il manque tout’.

Redegørelse 

Ifølge Emmanuel Macron befinder det franske folk sig under det franske valg i en situation, hvor de i værste fald står til at miste hele deres identitet og selvforståelse (note). En selvforståelse, som kan genskabes med udgangspunkt i den franske kulturhistorie. Efter tusind år med katolske konger blev Frankrig efter revolutionen en republik. Republikken efterfulgtes af to kejserdømmer og tre monarkier, før forfatningen faldt nogenlunde til ro med den tredje republik i 1871 (note). Netop denne republik gjorde undervisningssystemet og skolen til det centrale i det republikanske, frihedsorienterede og ikke-religiøse projekt. I denne sammenhæng taler man om det franske ord for verdslig –laïque. Det var nemlig den tredje republik, der i 1905 adskilte kirken fra staten, så fuldkomment, at republikkens vigtigste institution, nemlig skolen og undervisningssystemet blev lige så laïque som republikken selv (note).

Vurdering/diskussion

Macron har storslåede ideer og visioner for EU og er på mange måder optimismen selv sammenlignet med højrepopulismen, der efterhånden hersker overalt i verden. Alligevel virker det, at udnævne sig selv som hovedansvarlig i alt fra regeringskrisen i Libanon, krigen i Syrien, atomaftalen med Iran, internationale klimaforhandlinger og Europas forhold til USA og Rusland, som at gabe over lidt for meget på en gang. Les Gilets Jaunes bliver derfor også et billede på, at det ikke fungerer at have én mand som ansvarlig for alt, hvad der foregår på den politiske scene. Ideelt set er man nødt til at arbejde hen imod et mere samarbejdende demokrati, som rummer metoder til borgerinddragelse, involvering af interessenter samtidig med, at den politiske dialog er intakt. Historikeren Jean Garrigues udtalte allerede i 2012, at der var en indbygget fejl i den femte republik. For ham at se er det store problem med systemet i Frankrig, ”at man ikke kan skabe koalitioner, som i andre demokratiske lande og dermed søge bredt flertal, der svarer til befolkningens holdninger”(note). […..]’En Marche’ gik til valg på en række politiske ideer, men alligevel fremtræder personkulturen så dominerende, at det måske i sidste ende var Macrons karisma […], der sikrede ham præsidentembedet. Det var med andre ord Macron eller kaos. 

Perspektivering

Endelig kan man perspektivere Parti Socialiste’s situation til andre socialdemokratiske partier i Europa samt demokraterne i USA. I mange europæiske lande som f.eks. Belgien, Tyskland, Italien og Holland er de socialdemokratiske partier i krise og mister mange vælgere. […] Til sammenligning har det danske socialdemokrati formået at vinde sidste regeringsvalg ved kombination af mere klassisk social fordelingspolitik. […] At dilemmaet ikke kun findes i Europa, kan ses i det amerikanske primærvalg hos demokraterne hvor kandidaterne Sanders og Biden repræsenterer to meget forskellige forståelser […]. Det er inden for disse ideologiske skillelinjer og positioner, at Parti Socialiste skal placere sig og de europæiske eksempler peger på at det ville give dem flest vælgere enten at positionere sig tydeligt ideologisk til venstre og alliere sig med andre venstrefløjspartier, samtidig med at de er tydeligt pro-europæiske. Eller de kan vælge en anden ideologisk profil, der i stil med den danske, appellerer mere til nationalistiske vælgere samt socialistiske vælgere som er utilfredse med Macrons tiltag.