Historie i samspil med andre fag – videnskabsteori

Historie drejer sig om alle levn og beretninger fra menneskeartens tid på jorden (i hvert fald i den tid, hvor der er skrevne kilder), så genstandsfeltet er enormt og der er derfor berøringsflader med nærmest alle fag i gymnasiet/HF.

F.eks. kan et hvilket som helst kunstværk jo sættes ind i sin samtid – hvorfor begynder man at gå op i folkeeventyr med romantikken fra slutningen af 1800-tallet, hvordan afspejler soulmusikken de sortes kamp for lighed og retfærdighed i 60’ernes USA – og hvorfor har debatten om monumenter for fortidens (tidligere) helte fået ekstra sprængkraft netop fra 2015 og frem? Historiefaget er med til at sætte denne slags fænomener i sammenhæng – og ved at sammenligne med andre tilfælde kan man afgøre, om det er sket tilfældigt eller om der en vis lovmæssighed i det. 

Historie er velegnet i samspil med andre fag (SRP/SSO) af flere grunde.

Genstandsfeltet (det felt, som faget interesserer sig for) er bredt – det er alt menneskeskabt, normalt afgrænset til perioden med nedskrevne kilder. Det betyder, at de ældste kilder er ca 6-7000 år gamle. 

Jeg vil bygge denne gennemgang op over begreberne IDIOGRAFISK og NOMOTETISK  

Historiefaget kan bruges på begge måder – et idiografisk fag. 

ET EKSEMPEL:

Vikingetiden – Et forløb om vikingetiden kan illustrere, hvordan historiefaget kan være både idiografisk og nomotetisk. Herunder har jeg lavet en liste over nogle emner i forløbet, hvor jeg markere, om vi bruger faget idigrafisk eller nomotetisk. 

Som det ses skifter hvert emne mellem idiografisk og nomotetisk tilgang – det betyder, at der i alle tilfælde kan sammenlignes  og diskuteres – hvad nu hvis kilder og teori ikke passer sammen? Skal man bruge flere kilder? Er teorien ikke brugbar – skal man finde en anden?

Begge måder at arbejde på er en del af historiefaget -og det er netop fagets styrke i forhold til andre fag. For der findes jo fagsamarbejde flere steder- når du skal skrive DHO, SRP og måske SSO. 

Herunder kommer nogle eksempler, der viser hvordan man kan ændre fagets fokus fra nomotetisk til idiografisk, for at fungere sammen med andre fag. 

De fleste andre humanistiske fag er idiografiske – i sprogfagene vil det f.eks. oftest dreje sig om et bestemt kunstværk – så der skal historie være nomotetisk. Omvendt vil samfundsfag og de fleste naturvidenskabelige fag ofte være nomotetiske – så skal historie arbejde idiografisk. 

En oplagt måde at få begge fag til at indgå i problemformuleringen er ved at anvende denne skabelon: 

Hvordan fremstilles emne x i litteraturen – og passer dette med den historiske virkelighed? 

Herunder kommer en stribe eksempler på fag og emner, som viser hvordan de to fag arbejder enten idiografisk eller nomotetisk. 

Læg mærke til, at historiefaget dækker den nødvendige baggrundsviden (nomotetisk/generel), men at historie samtidig også kan være en del af analysen (idiografisk). 

I disse tilfælde ses det, at historie kan fungere som et idiografisk fag. Igen er der mulighed for at sammenligne og diskutere mellem det nomotetiske plan og det idiografiske plan: passer teori til virkeligheden (som den ses i kilder)? Det giver også gode muligheder for gode metodiske diskussioner og overvejelser – og det er en vigtig del i forsvaret af din SRP. 

NÅR DU SKAL SKRIVE DHO/SRO/SRP/SSO: 

Alle ovenstående emner er klassiske emner i SRP – når du skal skrive SRP/DHO/SRO, så følg nedenstående opskrift:

Hvilket emne kunne du godt tænke dig at arbejde med? (F.eks. velfærdsstaten i Danmark.)

Kan du finde et problem ved emnet? (HVORFOR blev velfærdsstaten universel – altså for alle?) 

Hvilke fag kan du bruge til at besvare emnet? (Historie og samfundsfag er oplagte.)

Kan du dele emnet op, så der både arbejdes idiografisk og nomotetisk? (ja).

Se skemaet ovenfor – der ligger problemformulering og underordnede problemstillinger. 

Derfor: prøv at tænke mulighederne for at arbejde idiografisk og nomotetisk ind i din opgaveskrivning allerede før, du skal foreslå en problemformulering. 

VIDENSKABSTEORI

I har fået udleveret bogen Vidensmønstre. Den gennemgår grundigt otte forskellige begrebspar, som fører dig rundt i de forskellige fags videnskabsteoretiske kendetegn. 

Herunder her jeg lavet en helt kort oversigt med en helt kort definition af begrebet. Du kan finde en mere fyldig forklaring i bogen. 

De begreber, der oftest bruges i historie er markeret med rødt.

Når du skal lave din opgave, så fokuser først på begrebsparret idiografisk og nomotetisk som tidligere beskrevet – når du er færdig med opgaven, kan du koble nogle af de øvrige begrebspar på. 

Hvorfor egentlig bruge de videnskabsteoretiske begrebspar?

Et par gode begrundelser herunder:

• Det tvinger dig til at overveje, hvordan du vil gribe din undersøgelse an og at kunne begrunde det. 
• Det lærer dig at gennemskue andres formidling. 
• Det lærer dig at tænke mere abstrakt over hvordan man laver en undersøgelse. 
• Det lærer dig forskellen på de forskellige fags arbejdsmåder. 
• Det lærer dig, at en undersøgelse som regel bliver mere dækkende, hvis den undersøges fra flere vinkler.