Erindringshistorie og erindringssteder

Følgende er inpireret af Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014. 

Erindringshistorie drejer sig om hvordan mennesker i enhver nutid forholder sig til fortiden – hvilke dele af fortiden, der fokuseres på og genfortælles ved middagsbordet, i skolen, i politik, i TV-serier, i film eller i børnefjernsyn (Sigurd Barrett fortæller en hel del historie for tiden). 

Historien fortælles af og til en gruppe – Vi kalder disse grupper for Erindringsfællesskaber:

  • Mennesker med samme fortolkning af historien
  • Man kan være med i forskellige erindringsfællesskaber samtidig (nation, familie, sportsklub mm)
  • Forestillede fællesskaber: Der er ofte uoverskueligt mange medlemmer, så man kender ikke alle de andre medlemmer, f.eks. gruppen alle danskere. (i modsætning til familie/slægt). 
  • Erindringen er i høj grad noget indre, en bevidsthed – men som samtidig får ”krop”, ved at andre også tager fællesskabet på sig, så man kan se og mærke det. (f.eks. når der synges nationalsang til en fodboldlandskamp).
  • Dvs: erindring er både individuel – men også kollektiv! Og den videregives, fordi nogen ønsker at fastholde erindringsfællesskabets identitet. 

 ERINDRING SKABER IDENTITET! 

 IDENTITETEN AFGØR, HVAD DER ØNSKES ERINDRET!  

Erindringshistorie handler derfor ikke så meget om, hvad der egentlig skete – erindringshistorie handler om gruppens historiebrug – og nogle gange er det et temmelig redigeret billede af historien, der dukker op. 

Også nutidens rationelle mennesker har temmelig stærk til en ”villet glemsel”, hvor erindringer, der ikke passer så godt ind i erindringsfællesskabets selvbillede glemmes og forsvinder fra identiteten. 

Eksempel: Først 50 år efter besættelsen kom der fokus på de mange danskere, der meldte sig frivilligt på nazi-Tysklands side. 

Eksempel: Vikinger beskrives oftere som seje mænd, der drog ud, end som bønder, der blev hjemme og dyrkede jorden. Det er også kun Skandinavien, der har en vikingetid – alle andre lande kalder bare perioden for middelalder. 

Eksempel: hvor er mindesmærkerne for Danmark som kolonimagt? 

ERINDRINGSSTEDER

Mennesket er glemsomt, og derfor vælger folk fra erindringsfællesskaber ofte at udtrykke erindringsfællessskabets historie gennem et eller flere ERINDRINGSSTEDER. 

  • Kan være fysisk sted (Dybbøl Mølle), men kan også være symbol, tidsrum eller være immaterielt. (flag, uafhængighedsdag, nationalsang) 
  • Giver et erindringsfællesskab konkret form og indhold – sådan at et ret abstrakt fællesskab som f.eks. det nationale bliver forståeligt – ex. særlige madretter, sange mm. 
  • Der er ofte noget i sten på et befærdet sted – for sten/metal holder længere end de enkelte mennesker i fællesskabet og sørger derfor for, at erindringen lever og fortælles  videre. 
  • Er ofte steder, hvor der er sket noget, som erindringsfællesskabet synes er vigtigt (Dybbøl Mølle, slagmarker, ofrenes grave). 
  • Har i visse tilfælde en helligdag eller et ritual: grundlov + grundlovsdag / befrielsen + lys i vinduerne. Dette kaldes mindekultur.  
  • Omhandler typisk en af de store ”fortællinger” fra det 19. og 20. årh.: Det nationale fællesskab, evt. politisk fællesskab.
  • Succeskriterium: fæstner erindringen stærkt i bevidstheden, erindringsfællesskabet overlever og samfundet består.  

Erindring og fællesskab kan nok kun eksistere, hvis man også har evnen til kollektiv glemsel – ellers vil der hele tiden være stemmer, der angriber den fælles erindring og piller fællesskabet ned. Erindringssteder kan fastfryse en udgave af erindringen, der ignorerer de ubehagelige elementer – og dermed gøre kritikere tavse. 

Når du skal analysere erindringssteder, skal du derfor også lægge mærke til dét, som erindringsstedet ikke har med – mange heltemonumunumenter fejrer heltens kampvilje og mod – og glemmer at helten tabte slaget (alt med 1864). 

Eksempel: monumentet til ”søhelten Ivar Huitfeldt” nævner kun den døde kaptajns navn – og ikke de 200 søfolk, der døde med ham i slaget. Hvorfor er det ikke med?

Eksempel;: Erindringsstedet for Danmarks faldne modstandsfolk i Ryvangen, Hellerup har statens tre løver på gravstenene – men glemmer at fortælle, at den danske stat i det meste af besættelsen jagtede modstandsfolk. 

ERINDRINGSSTEDERNES TRE EPOKER (TIDSALDRE) 

Ligesom alt andet er også erindringssteder underlagt tiden – smagen skifter, men man skal også huske på, at menneskenes mentalitet ændrer sig. Ønsker man at afsætte en erindring i et senmoderne menneske omkring året 2021, skal det jo gøres anderledes end man gjorde det i 1921. Man kan i store træk dele erindringsstedernes historie op i tre epoker. 

  • PRÆNATIONALE EPOKE – FREM TIL NATIONALSTATEN- i Danmark ca. 1850. 
    • Mindesmærker for konger, monumentalbyggeri (kongeslotte og kongestatuer) 
    • I dag: Som basis for ritual: fuldstændig uden betydning-
    • I dag: Der findes ikke længere et erindringsfællesskab med udgangspunkt i de kongelige. De kongelige er til gengæld blevet en del af næste epokes store fortælling (den nationale fortælling). 
    • Det mest almindelige erindringssted er familiegravsteder på alle landets kirkegårde – lokalt erindringsfællesskab bundet til familien. Og det var nok. 
  • NATIONAL EPOKE 
    • Voldsomme økonomiske, sociale, politiske og videnskabelige forandringer finder sted med kapitalisme og industrialisering.
    • De tidligere tiders lokale fællesskaber brydes ned mens storbyerne vokser – dette nødvendiggør fortællinger, der kan dække større grupper.
    • Nationalismen opfylder disse krav – kan levere identitet, fællesskab, en fælles fortid og en plan for fremtiden (selvstændighed i uafhængig stat). 
    • Samtidig opstår Historie som fag – og dermed menes i store træk ”national historie”. Den historiske viden overføres til landets befolkning gennem skolesystemer, der netop ved overgangen til nationalistisk industrisamfund bliver oprettet. 
    • Pointe: fortiden udvælges og bevidstgøres og den levende stedbundne erindring presses ned. (landsbyens/familiens historie) 
    • Nyt fællesskab kræver nye helte, fortællinger og steder!
    • Eksempel: begrebet og ordet Vikingetid opstår i 1873. 
    • Storproduktion af mindesmærker og ritualer! 
    • 95% af alle monumenter i DK er rejst i denne periode 
    • Topscorere: Genforeningen 550, befrielsen 350 – mange opstået på lokalt initiativ (genforeningssten) 
    • Desuden bygges der monumentalbyggeri til de nye demokratier – parlamenter til at huse magten – men den bygges næsten altid (i Europa), så den ligner noget fra middelalderen (Christiansborg, Big Ben mm, Rigsdagen i Berlin… ) 
    • http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/monumenter-og-nationale-mindesmaerker/
  • POSTNATIONALE EPOKE. (I vestlige demokratier fra ca 1990) 
    • I årene efter anden verdenskrig oplever den vestlige verden en stor velstandsstigning, der frisætter folk socialt, økonomisk og mentalt. Det kaldes ofte ungdomsoprøret (fra 1965 og frem), men i virkeligheden er det alle mulige grupper, der frigør sig fra traditionerne og ser mere kritisk på historien og autoriteterne. 
    • Der er derfor større sandsynlighed for protester, hvis man vil opstille erindringssted for omstridt historisk begivenhed.
    • Desuden taber den nationale fortælling kraft – den kan ikke fange sindene som den kunne engang. Folk bliver opmærksomme på egen nations nogen grimme fortid – USA- udryddelsen af oprindelige folk, England – imperialismen, Danmark- slaver, danske soldater i kamp for Hitler mm. 
    •  Mere og mere bliver omstridt – den nationale epokes erindringshistorie omfattede vist mest erindringen om de store mænd – nu tager hidtil oversete grupper ordet og forventer anerkendelse og at deres historie bliver hørt. 
    • Det starter med minoriteter i USA (afroamerikanere, oprindelige folk, kvinder m.fl) og har siden spredt sig).
    • Kort sagt:  det nationale erindringsfællesskab går i opløsning med de nationale fællesskaber.  
    • Svarer til senmoderniteten – menneskene bliver mere individualistiske og lytter mindre til autoriteter og mere til sig selv. Derfor skal et erindringssted også tale på den måde, hvis det skal nå nutidens individer. 
    • Der laves stadig erindringssteder, men det er ikke længere en autoritet, der skriver erindringen i sten – det laves oftere som optrin (drama, shows, tv-serier), der skal skrive sig ind i hjertet. 
    • Derfor er nutidens erindringssted forbigående og skabt af almindelige mennesker, der gør noget sammen  –og kan nu være globale (ikke-nationale): Black lives matter, klima-marcher mm. 
    • Det er den enkeltes fortolkning, der er gældende. 

NUTIDENS DEBATTER OM ERINDRINGSSTEDER

  • Eksempler: skal man fjerne imperialismens monumenter over ”de store opdagelsesrejsende”, der som regel også dræbte en masse lokale mennesker, mens han opdagede dem? 
  • Skal man fjerne statuer for slaveejere? Skal man kaste statuer i havnen som med Frederik 5’s statue i København? 
  • Skal der rejses flere statuer af oversete grupper – eks. kvindelige forskere, politikere, homoseksuelle, indvandrere, oprindelige folk m.fl. 
  • TV-serier/film ses ofte fra de hvides side, siger visse grupper, og det bruges til at retfærdige vold (se en hvilken som helst western).
  • Skal der oprettes et museum for de dansk-ejede slavegjorte i danske kolonier? Debatten raser. 
  • TV-serien 1864 blev kritiseret voldsomt (af historikere) for ikke at være historisk præcis nok, af højrefløjen for at være for kritisk mod det nationale, af venstrefløjen for ikke at være hård nok ved de nationale. 
  • Matador – efterkrigstidens vigtigste erindringssted i Danmark – men hvordan kan det være det, når der også er store historiske unøjagtigheder? (Radikale modstandsfolk og intet socialdemokrati….) 

ANALYSEMODEL

Du kan bruge denne analysemodel til at analysere et erindringssted.

Der er tre niveauer. 

  1. Historien, der skal mindes og erindringsstedets historie 
  2. Hvordan erindringsstedet viser historien 
  3. Passer historien og erindringsstedets formidling med hinanden? 

Herunder i udvidet udgave:

Historien – og historien bag erindringsstedet: 

  • Hvad erindres? Hvilken begivenhed/person/udvikling mm? Find ekstra materiale! 
  • Hvem har besluttet at skabe erindringsstedet? Hvilket politisk formål/nationalt/andet formål?
  • Hvorfor iscenesættes dette? Og hvorfor på dét tidspunkt? Hvad i samtiden, har fået dem til at rejse monumentet på netop det tidspunkt? (ex: hvorfor mindesmærke et stort antal år efter persons død? Hvorfor fejre jubilæum?) 

Erindringsstedet : 

  • Analyse af erindringsstedet: Hvordan udtrykkes erindringen? Hvilke elementer? Materialer? Hvad ønsker kunstneren at fortælle?  

Er der skrift? Hvad står der? Betydning?

Hvor står monumentet placeret? Understøtter placeringen fortællingen? 

  • Har der været et nationalt ritual tilknyttet?  Hvorledes er de blevet brugt? Hvem tager del i erindringen – eller har taget del i den?
  • Hvilken national fortælling ønsker monumentet og dets afsendere at fortælle? Hvilket erindringsfælleskab/fælles identitet ønsker de at skabe? (sammenfatning) 

Vurdering

  • Sammenlign erindringsstedets fortolkning af historien (spørgsmål 4-6) med historien (spørgsmål 1) – forsøger mindesmærket at ændre på fortiden? Skjules noget/nedtones noget? (ex: lave nederlag om til sejr, fremhæve nogle fremfor andre?) hvorfor? 
  • Kommunikerer dette monument en fortælling, der rammer dig? Hvorfor/hvorfor ikke?