Akademisk skrivning i fysik
I dit gymnasiearbejde har du forholdt dig til den såkaldte Bloomske taksonomi i flere af dine fag, og du vil have mødt denne tre-deling:
- Redegørelse
- Analyse
- Vurdering
Her vil vi vise, hvordan man kan tillempe denne taksonomi til fysik. Bemærk, at man i en god fysikfaglig opgave – i modsætning til i andre fag – hele tiden vil veksle frem og tilbage mellem redegørelse, analyse og vurdering. I en fysik-faglig opgave kan det derfor ikke anbefales at lave afsnit med overskrifter somRedegørelse, Analyse, eller Vurdering.
Eksempel 1: Mars
Man (fx på Wikipedia) kan let finde korrekte oplysninger om Mars’ masse, Mars’ størrelse, Mars’ tyngeacceleration, Mars’ afstand fra Solen, Mars’ gennemsnitstemperatur. En opremsning af disse fakta (med kildehenvisning) kan siges at udgøre en redegørelse for egenskaber ved Mars. ”Sådan er Mars!” Efter at have læst redegørelsen om Mars, har læseren fået en kortfattet, præcis og faglig sammenfatning af de egenskaber ved Mars, som er relevante for opgaven.
I en analyse af disse fakta, ville man prøve at forklare hvorfor de er, som de er, eller hvordan de hænger sammen. For eksempel kan man beregne tyngdeaccelerationen på Mars’ overflade ud fra Mars’ masse og radius. Ligeledes kan man lave en simpel model for temperaturen på Mars ud fra planetens afstand til Solen og den strålingseffekt Mars modtager som følge af denne afstand.
I en vurdering – det højeste taksonomiske niveau – kan man tænke videre og stille spørgsmålet: ”Hvad nu hvis…?”
- Hvad nu hvis vi ville bygge en koloni på Mars?
- Kan der være flydende vand på Mars?
Eksempel 2: Vindmøller
I en redegørelse om vindmøller ville man (med kildeangivelse) opremse karakteristiske egenskaber ved forskellige relevante vindmøller, herunder størrelse og ydeevne.
Efter at have læst redegørelsen om vindmøllerne, har læseren fået en kortfattet, præcis og faglig sammenfatning af de egenskaber ved vindmøller, som er relevante for opgaven.
En analyse ville forsøge at forklare hvorfor ydeevnen er, som den er, og hvordan den evt. hænger sammen med vindmøllens størrelse. Man kunne underbygge det med et systematisk forsøg med en minivindmølle i en vindtunnel.
Til sidst kunne man vurdere hvordan en vindmøllepark skulle dimensioneres for at opnå en bestemt effekt, eller man kunne regne på, hvordan et energilager skulle dimensioneres.