Årsagsforklaringer i historie

Årsagsforklaringer: Hvordan forklares en udvikling mest overbevisende?

Historiefaget drejer sig ikke kun om hvad, der skete – men meget mere om, hvorfor noget skete. 

For at kunne besvare dette, er det ofte en god ide at undersøge forskellige faktorer, der har vist sig ofte at have betydning for folks valg. Det giver to forskellige årsagsforklaringer, den strukturalistiske og idealististiske. 

Strukturelle forklaringsmodeller: hvad som helst, der er ”udenom” den enkelte – sociale /økonomiske  / magtmæssige / teknologiske / geografiske faktorer mm. Strukturerne er videregives gennem opdragelse og er indbygget i samfundets virkemåde. Kapitalisme, familien, staten, sociale og økonomiske muligheder – det er alt sammen strukturer. 

Eksempler:

Sociale strukturer: er du født ind i arbejderklassen eller adelen? Hvad forventer din familie/lærer af dig? Det er med til at forme din bevidsthed og dine valg – Hvorfor skulle 95% af de unge ellers vælge STX i Birkerød?

Økonomiske strukturer: er du rig eller fattig – hvilke livsmuligheder åbner det? Eller lukker? 

Magtmæssig: vokser du op i diktatur lærer man at tale de magtfulde efter munden – i et demokrati at tænke kritisk. Traditionalistisk samfund – far, lærer, konge, gud bestemmer. 

Teknologiske strukturer: industribyen er skabt omkring dampmaskinen – nutidens storby er vel i stigende grad skabt omkring internettet. 

Geografiske årsager: er din kultur formet af landbruget, havet eller storbyen? Er du en ø-nation som England, der er sluppet for mange af Europas krige? 

Der er ingen regler for, hvilke strukturer man kan opstille – ovenstående er bare typiske og ofte vigtige. 

Man kunne dog godt forestille sig nedenstående: 

Minoriteter: Kønsmæssig/hudfarve/seksuel osv: har også indflydelse på livsvalg og hvilke muligheder, der stilles i udsigt for en. Kan også sætte ild i folks kamp for retfærdighed – ex stuepigernes fagforening, kvinders kamp for valgret, kampen mod apartheid, alle minoriteters kamp for ligestilling. 

Strukturalistisk årsagsforklaring antager, at Mennesket er historieskabt. Det vil sige, at man er et produkt af nogle strukturer, der er større end en selv og svære at ændre. 

Kritik af denne tilgang: hvis man blot er et produkt af strukturerne, forsvinder individet fuldstændig. Det er jo ikke rart, hvis man ser sig som individ – og kan jo ikke forklare, at mange individer hver for sig træffer beslutninger, der går stærkt imod samfundet. Det ses f.eks. ved revolutioner. 

Ændring i ovenstående medfører ændring i bevidstheden  derefter ændres strukturerne af individerne (hos Marx ved en pludselig revolution). 

Idealistiske årsagsforklaringer: ideer/tanker ændrer verden! 

Ideer kan lave de briller man forstår verden igennem, og forklare hvorfor udviklingen bevæges i en bestemt retning. 

Eks. Oplysningstænkningen/kristendommen/kommunismen.

Idealistiske forklaringsmodeller lægger ofte mere vægt på individer og dets rolle.

Vigtige faktorer: tanker, ideer, politik (eks. Politikere, tænkere og konger) mm. 

HUSK: optræder der vurderende tekster (f.eks. historikeres vurderinger), så find ud af om forfatteren bygger sin forklaring på strukturelle eller idealistiske årsagsforklaringer. 

EKSEMPLER: 

Den franske revolution: hvorfor kom revolutionen – og hvorfor fik revolutionen, den retning den fik? 

Modellen viser, at ændringer i strukturerne kan forklare utilfredsheden. Til gengæld er det ideerne, der kan forklare, hvorfor revolutionen fik den retning, den fik. 

Efterfølgende er mange af principperne fra revolutionen blevet en del af strukturerne i dag: respekten for den enkelte, lighed for loven mm. 

Du må selv beslutte, om du vil starte din analyse ved strukturer eller idealisme – men det giver en mere dækkende besvarelse, hvis du benytter begge forklaringsmodeller 

Det giver også god mulighed for at diskutere forklaringsmodellerne. 

Andre klassiske eksempler: kom Hitler til magten pga. økonomisk krise, sin ideologi eller pga. sin personlighed? Hvorfor kollapsede østblokken i 1989 – økonomisk eller ideologisk fallit? 

IDIOGRAFISK OG NOMOTETISK OG ÅRSAGSFORKLARINGER. 

Begrebsparret idiografisk/nomotetisk kan også kobles på modellen –

Det nomotetiske (ønske om lovmæssigheder, generelt niveau): passer ofte med strukturalistisk forklaring.  (ex: hvad kendetegner industrialiseringen?) 

Det idiografiske: passer oftere med det idealistiske – ex den særlige personlighed på det særlige tidspunkt (Hitler, Mao, Martin Luther m.fl.) 

Denne opdeling passer ikke altid!