Historie i samspil med andre fag – videnskabsteori
Historie drejer sig om alle levn og beretninger fra menneskeartens tid på jorden (i hvert fald i den tid, hvor der er skrevne kilder), så genstandsfeltet er enormt og der er derfor berøringsflader med nærmest alle fag i gymnasiet/HF.
F.eks. kan et hvilket som helst kunstværk jo sættes ind i sin samtid – hvorfor begynder man at gå op i folkeeventyr med romantikken fra slutningen af 1800-tallet, hvordan afspejler soulmusikken de sortes kamp for lighed og retfærdighed i 60’ernes USA – og hvorfor har debatten om monumenter for fortidens (tidligere) helte fået ekstra sprængkraft netop fra 2015 og frem? Historiefaget er med til at sætte denne slags fænomener i sammenhæng – og ved at sammenligne med andre tilfælde kan man afgøre, om det er sket tilfældigt eller om der en vis lovmæssighed i det.
Historie er velegnet i samspil med andre fag (SRP/SSO) af flere grunde.
Genstandsfeltet (det felt, som faget interesserer sig for) er bredt – det er alt menneskeskabt, normalt afgrænset til perioden med nedskrevne kilder. Det betyder, at de ældste kilder er ca 6-7000 år gamle.
Jeg vil bygge denne gennemgang op over begreberne IDIOGRAFISK og NOMOTETISK
| IDIOGRAFISK TILGANG | NOMOTETISK TILGANG |
| Ønsker at beskrive det enkelte tilfælde | Ønsker at danne teorier om lovmæssigheder |
| Nærmer sig det enkelte tilfælde og undersøger det ”indefra” | Tager ofte udgangspunkt i generel teori/strukturer i samfundet |
| – arbejder induktivt: undersøger det enkelte tilfælde – undersøger man flere tilfælde, kan man danne en teori om emnet. | – arbejder deduktivt: går fra helhed (teori) til det enkelte tilfælde |
Historiefaget kan bruges på begge måder – et idiografisk fag.
ET EKSEMPEL:
Vikingetiden – Et forløb om vikingetiden kan illustrere, hvordan historiefaget kan være både idiografisk og nomotetisk. Herunder har jeg lavet en liste over nogle emner i forløbet, hvor jeg markere, om vi bruger faget idigrafisk eller nomotetisk.
| EMNE | Idiografisk – det enkelte tilfælde | Nomotetisk – strukturer/teori/lovmæssighed |
| Intro: generelt om vikingetiden | Særligt skandinavisk tilfælde | Evt udblik på Europa i tidlige middelalder |
| Statsdannelse | Om det særlige ved kongedømmet i Danmark | Generelt om statsdannelser – magtmonopol, møntvæsen mm. |
| Skibenes betydning | Særligt for denne periode i Skandinavien. | |
| Analyse af tekster om Harald Blåtands dåb | Det enkelte tilfælde | Generelt blik på fælles kristen kultur i Europa |
| Brugen af vikinger efterfølgende | Bruges til at skabe opbakning om dansk identitet, nazisme, salg af varer | Generelt om historiebrug – også i andre lande. |
Som det ses skifter hvert emne mellem idiografisk og nomotetisk tilgang – det betyder, at der i alle tilfælde kan sammenlignes og diskuteres – hvad nu hvis kilder og teori ikke passer sammen? Skal man bruge flere kilder? Er teorien ikke brugbar – skal man finde en anden?
Begge måder at arbejde på er en del af historiefaget -og det er netop fagets styrke i forhold til andre fag. For der findes jo fagsamarbejde flere steder- når du skal skrive DHO, SRP og måske SSO.
Herunder kommer nogle eksempler, der viser hvordan man kan ændre fagets fokus fra nomotetisk til idiografisk, for at fungere sammen med andre fag.
De fleste andre humanistiske fag er idiografiske – i sprogfagene vil det f.eks. oftest dreje sig om et bestemt kunstværk – så der skal historie være nomotetisk. Omvendt vil samfundsfag og de fleste naturvidenskabelige fag ofte være nomotetiske – så skal historie arbejde idiografisk.
En oplagt måde at få begge fag til at indgå i problemformuleringen er ved at anvende denne skabelon:
Hvordan fremstilles emne x i litteraturen – og passer dette med den historiske virkelighed?
Herunder kommer en stribe eksempler på fag og emner, som viser hvordan de to fag arbejder enten idiografisk eller nomotetisk.
| FAG + EMNE | IDIOGRAFISK:Det enkelte tilfælde | NOMOTETISK: strukturer/teori/lovmæssighed |
| Musik: De sorte i USA, borgerrettighedsbevægelsen og soulmusikken. | Musik: analyse af udvalgte numre | Historie: generel udvikling i periodenprotestmarcher mm baggrund for musikken |
| Sprogfag: Bestemt historisk emne set historisk og gennem en roman/digt/musik mm. | Sprogfaget:Analyse af værket Historie: analyse af historiske kilder om emnet. | Historie: Generel baggrund for emnet Økonomiske og sociale strukturer. |
| Dansk: Ligesom ovenforEks: Det moderne gennembrud, industrialisering og kvinder i litteraturen | Dansk: Analyse af en dansk kvindelig forfatteres værk fra perioden. Historie: analyse af historiske kilder vedr. den kvindelige forfatter/emnet. | Historie: Hvad er industrialisering?Økonomiske og sociale strukturer. |
Læg mærke til, at historiefaget dækker den nødvendige baggrundsviden (nomotetisk/generel), men at historie samtidig også kan være en del af analysen (idiografisk).
| FAG + EMNE | IDIOGRAFISK:Det enkelte tilfælde | NOMOTETISK: strukturer/teori/lovmæssighed |
| Samfundsfag:Opbygningen af velfærdsstaten i Danmark | Historie:Kilder til opbygningen af velfærdsstaten – fra politikere, fagforeninger, borgere m.fl.Statistik vedr. udviklingen. | Samfundsfag:Generelt om velfærdsstater. Generelt om ideologier |
| Samfundsfag/psykologi:Radikalisering, opbygningen af Islamisk Stat. | Historie:Analyse af eksempler med radikaliserede.Passer eksemplerne med modellerne? Analyse af kilder vedr. opbygningen af islamisk stat | Samfundsfag/psykologi:Modeller over radikalisering. Teorier om statsopbygning: magtmonopol, administration mm. |
| Fysik:Industrialisering, dampmaskiner, samfundsforandringer | Historie:Analyse af kilder om fabrikker, arbejdslivet mm. | Fysk:Dampmaskiners virkemåde, teorien bag.Eksperiment med dampmaskine. Historie: generelt om periodenSociale og økonomiske strukturer |
| Matematik:f.eks. emner om kryptologi – brug af koder i ubådskrigen/den kolde krig | Historie:Analyse af brugen af kodesystem ved samtidige kilder.Hvordan virkede kodesystemet i virkeligheden? | Matematik:Redegørelse for kodesystemet. Beregning af antal kombinationer mm. Historie:Baggrund for konflikten |
I disse tilfælde ses det, at historie kan fungere som et idiografisk fag. Igen er der mulighed for at sammenligne og diskutere mellem det nomotetiske plan og det idiografiske plan: passer teori til virkeligheden (som den ses i kilder)? Det giver også gode muligheder for gode metodiske diskussioner og overvejelser – og det er en vigtig del i forsvaret af din SRP.
NÅR DU SKAL SKRIVE DHO/SRO/SRP/SSO:
Alle ovenstående emner er klassiske emner i SRP – når du skal skrive SRP/DHO/SRO, så følg nedenstående opskrift:
Hvilket emne kunne du godt tænke dig at arbejde med? (F.eks. velfærdsstaten i Danmark.)
Kan du finde et problem ved emnet? (HVORFOR blev velfærdsstaten universel – altså for alle?)
Hvilke fag kan du bruge til at besvare emnet? (Historie og samfundsfag er oplagte.)
Kan du dele emnet op, så der både arbejdes idiografisk og nomotetisk? (ja).
Se skemaet ovenfor – der ligger problemformulering og underordnede problemstillinger.
Derfor: prøv at tænke mulighederne for at arbejde idiografisk og nomotetisk ind i din opgaveskrivning allerede før, du skal foreslå en problemformulering.
VIDENSKABSTEORI
I har fået udleveret bogen Vidensmønstre. Den gennemgår grundigt otte forskellige begrebspar, som fører dig rundt i de forskellige fags videnskabsteoretiske kendetegn.
Herunder her jeg lavet en helt kort oversigt med en helt kort definition af begrebet. Du kan finde en mere fyldig forklaring i bogen.
De begreber, der oftest bruges i historie er markeret med rødt.
Når du skal lave din opgave, så fokuser først på begrebsparret idiografisk og nomotetisk som tidligere beskrevet – når du er færdig med opgaven, kan du koble nogle af de øvrige begrebspar på.
| Begrebspar | Betydning | |
| 1 | Teoretisk – praktisk | Forstå gennem læsning/abstrakt viden vs. At gøre/kunne noget. |
| 2 | Diakron – synkron | Historie: Diakron: Flere nedslag over længere stykke tid – sammenligning. Synkron: Et nedslag – undersøge dybere. |
| 3 | Empirisk – formel | Indsaml data vs undersøg sagen gennem regler/formler |
| 4 | Kvantitativ – kvalitativ | Undersøg mange (overfladisk) vs undersøg færre mere dybtgående. |
| 5 | Eksperimentel – observationel | Viden gennem eksperimenter vs. Observationer |
| 6 | Kausal – intentionel – funktionel | Kausal – årsagsforklaring /Intentionel– hvad ønsker nogen at opnå / Funktionel – forklarer noget ud fra dens funktion (ex. Nationalisme skaber fællesskab) |
| 7 | Idiografisk – nomotetisk | Idiografisk: forstå det enkelte tilfælde. Nomotetisk: Undersøge flere tilfælde – opstille lov. |
| 8 | Faktuel – normativ | Faktuel – hvordan noget er. Normativt – hvordan det bør være |
Hvorfor egentlig bruge de videnskabsteoretiske begrebspar?
Et par gode begrundelser herunder:
- Det tvinger dig til at overveje, hvordan du vil gribe din undersøgelse an og at kunne begrunde det.
- Det lærer dig at gennemskue andres formidling.
- Det lærer dig at tænke mere abstrakt over hvordan man laver en undersøgelse.
- Det lærer dig forskellen på de forskellige fags arbejdsmåder.
- Det lærer dig, at en undersøgelse som regel bliver mere dækkende, hvis den undersøges fra flere vinkler.