Ord og vendinger du kan bruge i forsvaret
Nogle kan have svært ved at komme i gang med at tale om sit projekt. Derfor er der her samlet en række ord og vendinger, du kan bruge i forbindelse med den mundtlige præsentation. På BG har vi også en række videoer med eksempler på elever, der forsvarer deres opgave mundtligt. Spørg din lærer, om I må se en af dem i timen, så du kan trække på andres erfaringer.
Gode sætningsstartere kan være:
– Som udgangspunkt stillede jeg mig selv følgende overordnet spørgsmål, da jeg undrede mig over…
– Jeg når frem til den endelige konklusion på baggrund af …
– Det vigtigste jeg undersøger er sammenhængen mellem …
– En central hovedpointe i min undersøgelse er, at …
– En anden vigtig konklusion er, at …
– Endvidere kan det konkluderes, at …..
– Ifølge min analyse … kan det konkluderes at ..
– Mine resultater fra forsøget viser først og fremmest …
– Desuden viser mit forsøg, at …
– Ikke desto mindre vil jeg mene, at mine resultater er valide eftersom ..
– Der er følgende fejlkilder forbundet med brugen af den valgte metode …
– Det kan diskuteres, hvorvidt mit materiale er ..
– Jeg brugte faget … til at påvise ….
– Mit andet fag brugte jeg til ….
– De to fag arbejder bedst sammen, når ….
– Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved, om de to fag sammen bidrager til en større forståelse af …..
– Fagene kunne ikke dække ….. men det vender jeg tilbage til …
– De overordnede metoder jeg bruger i mine to fag er …
– Styrken/svagheden ved den valgte metode/ de valgte metoder i forhold til mine resultater er …
– Jeg satte mig for at finde ud af, hvordan og hvorfor …..
– Jeg fandt frem til, at ….. men mere herom senere …
– Således kan jeg konkludere på min overordnet problemformulering, at ….
– Desuden kan det tilføjes, at andre metoder kunne også være blevet brugt såsom ..
– Ikke desto mindre vil jeg mene, at mine konklusioner holder …
– Kort sagt, når jeg frem til …
– For lige at samle op, kan det endeligt konkluderes, at ….
-Efter gennemlæsningen af min opgave, undrer det mig dog …