Analyser i samfundsfag

Eksempel 1

Samfundsfag A tværfagligt med idræt B.

”Giv en politisk, sociologisk og økonomisk analyse af en selvvalgt case, hvor staten har grebet ind i forhold til unges sundhed ved at fremme motion og bevægelse for unge”.

Når du bliver bedt om at lave en analyse i samfundsfag, betyder det, at du skal anvende viden, begreber og/eller teori fra samfundsfag. Det er her oplagt, at du bruger de begreber og teorier, som du har mødt i undervisningen. Eksempler på begreber og teorier som kan anvendes i ovenstående eksempel, er f.eks. Bourdieus teori om habitus og kapitaler. Heroverfor kan du stille Giddens teori om individet i det senmoderne samfund. Du kan herudover anvende faglige begreber som f.eks. identitetsdannelse, socialisering og social arv.

Eksempel 2

Samfundsfag A tværfagligt med historie A.

”Dernæst ønskes med inddragelse af relevante kilder og International Politik-teorier en analyse af de involverede parters interesser og motiver.”

I denne analyse, som handler om Cuba-krisen, er samfundsfag støttefag til historie. Her bidrager samfundsfag med teorier om international politik, som er en del af samfundsfag A. Her kan du anvende teorier som f.eks. realisme, neorealisme, liberalisme/neoliberalisme, den engelske skole, og konstruktivisme alt efter hvad du finder mest relevant. Til hver af disse teorier er der knyttet en række faglige begreber, som bør anvendes igennem hele din analyse. F.eks. anvender neorealisterne begrebet ’det internationale politiske system’, herunder begreber som ’multipolaritet’, ’bipolaritet’ og ’unipolaritet’ som eksempler på forskellige polstrukturer. Neorealisterne vil f.eks. mene, at det var den bipolære polstruktur under den Kolde Krig, som afgjorde staternes handlinger.