Det samfundsvidenskabelige fakultet
De samfundsvidenskabelige fag på gymnasiet er først og fremmest samfundsfag og erhvervsøkonomi. Andre fag som fx idræt, psykologi, religion og historie trækker imidlertid også på samfundsfaglige metoder og teorier.
De to primære gymnasiefag inden for dette fakultet adskiller sig ved, at erhvervsøkonomi beskæftiger sig med forhold på mikroniveau, hvor især virksomhedsrelaterede forhold er i fokus modsat samfundsfag, der både indeholder et makro- og et mikroniveau. Makroniveauet er kendetegnet ved sit fokus på bl.a. globale, regionale og nationale problemstillinger og mikroniveauet med sit fokus på individ- og gruppeorienterede aspekter, som er mest velkendt i sociologidelen af faget.
Fagenes teorier indeholder en bred vifte af videnskabsteoretiske tilgange, som overordnet set har udgangspunkt i enten aktørorienterede- eller strukturorienterede forklaringer. Derudover kan fagene både have en nomotetisk og/eller ideografisk interesse, hvor den nomotetiske tilgangoverordnet set har fokus på udledninger af noget generelt og samtidig er teoriskabende eller -afprøvende. Omvendt har den ideografiske tilgang det unikke og enkeltstående som genstandsfelt, men kan sagtens anvende teorier, der understøtter den specifikke sag.
Fagenes metoder er mere specifikt de greb eller den fremgangsmåde, hvormed man selv undersøger, eller andre har undersøgt en given sag. Her lapper fagene ind over de to andre fakulteters særkender, idet man inden for den samfundsfaglige undersøgelse både kan forklare et fænomen funktionelt, kausalt eller intentionelt (jf. afsnit om det naturvidenskabelige og humanistiske fakultet).
Tillige anvendes forskellige kvantitative og kvalitative metoder, når man beskæftiger sig med empiriske undersøgelser. Ved hjælp af en kvantitativ metode undersøges talmæssige udviklinger og sammenhænge ved brug af beregninger på data så som indeks-, andele og procentvise ændringer eller statistiske mål som lineær regression og statistisk usikkerhed. I den kvalitative undersøgelse indgår tekster i form af fx politiske taler, synspunktstekster, herunder debatindlæg, egne eller andres interviews eller forskningsrapporter, lovmateriale og lignende.
Andre konkrete samfundsvidenskabelige metoder er bl.a. den komparative metode; hvor et fænomen sammenlignes med et eller flere andre ud for nogle på forhånd fastsatte parametre. Her sammenlignes ofte forskellige lande mht. hvad der hhv. adskiller og forener dem.
Endelig kan der undersøges ud fra en casestudie-metode, hvor man ud fra en specifik sag undersøger et fænomen mere generelt (induktiv metode).