Det humanistiske fakultet
Humaniora eller humanistisk videnskab kendetegnes ved, at man interesserer sig for mennesker og de produkter, som mennesker skaber, såsom tekster, sprog og kunst.
Når man undersøger noget i humanistiske fag, er man ofte (men ikke kun) interesseret i den enkelte tekst eller ytrings særegenhed. Det er det, som kendetegner ideografisk videnskab.
Formålet med humanistisk videnskab er at forstå og forklare det, man undersøger. Man søger at finde frem til en intentionel forklaring, dvs. at se på de intentioner, der ligger bag den tekst, film eller lignende, som man undersøger.
Fagene har hver især udviklet deres metoder til at finde og forstå de bagvedliggende intentioner. Dem kan du læse meget mere om på fagenes sider. Men overordnet set bruger humanistiske fag begreberne analyse og fortolkning eller analyse og vurdering om de undersøgelser, man foretager.
En del af et videnskabsteoretisk arbejde er at vurdere, hvorvidt ens undersøgelse lever op til kriterierne for, hvad man kan kalde godt videnskabeligt arbejde. Da man i de humanistiske fag undersøger tekster o.a. produceret af mennesker, som man ikke selv kan spørge, kan man sjældent vurdere, om ens analyse og fortolkning/vurdering er sand. I stedet arbejder man i de humanistiske fag med at argumentere for, at ens analyse og fortolkning/vurdering er sandsynlig. Dette viser man først og fremmest ved at være tekstnær. At være tekstnær vil sige, at man finder argumenter i teksten, og et argument svarer til tekstnedslag/citater. Derudover anvender man viden og begreber fra faget til at beskrive effekten af citaterne set i forhold til teksten som helhed. Når man gør dette, viser man at man kan bruge fagets sprog og metode selvstændigt.