Det naturvidenskabelige fakultet
I de naturvidenskabelige fag undersøges den levende og døde natur for lovmæssige og universelle sammenhænge, idet man ønsker nomotetiske forklaringer, dvs. at finde universelle årsagsforklaringer og naturlove. Man leder dels efter kausale forklaringer (årsag -> virkning), dels efter funktionelle forklaringer.
Ved observationer foretages omhyggelige iagttagelser af fænomener i naturen ved hjælp af sanserne eller måleudstyr. Eksperimenter er kontrollerede spørgsmål til naturen til undersøgelse af kausale sammenhænge. Resultaterne beskrives faktuelt.
Ved den empirisk-deduktive metode til undersøgelse af naturen formuleres på baggrund af systematiske observationer eller eksperimenter en hypotese. Man slutter fra det specielle til det generelle.
Ved den hypotetisk-deduktive metode opstilles først en hypotese. Ved deduktion ud fra hypotesen (fx ved matematiske beregninger) drages en slutning (fx en forudsigelse), som afprøves eksperimentelt. Herved kan den fremsatte hypotese verificeres eller falsificeres. Man slutter fra det generelle til det specielle.
Ved naturlove forstås abstrakte love med omfattende forklarings- og forudsigelseskraft (fx Newtons love). Teorier kan være både forklarende og forudsigende, men er undertiden kun forklarende. Under teoribegrebet hører også systematisk klassifikation (fx det periodiske system)og modeller. En model er en forenklet beskrivelse af virkeligheden, som beskriver et (eventuelt lille) aspekt af verden godt, og kan dermed bruges til forudsigelser eller forståelse.
Matematik placeres normalt under det naturvidenskabelige fakultet, men beskæftiger sig i sin rene form med sig selv som genstandsområde og bygger i modsætning til de naturvidenskabelige fag ikke på empiri. I den rene matematik laver man enkelte grundantagelser (aksiomer) og definitioner og udleder matematiske sætninger vha. logiske slutninger (beviser). Dette er den aksiomatisk-deduktive metode.
Som redskabsfag i naturvidenskaben spiller matematik en meget vigtig rolle. Når man anvender matematik i de naturvidenskabelige fag er det ofte i form af matematisk modellering, hvor der tages udgangspunkt i et problem fra virkeligheden. Herefter foregår en cyklisk proces, hvor man afgrænser og ordner det problem, der skal skabes en model af, og problemet „oversættes” til et område af matematikken. Dernæst behandles de matematiske problemer, den opstillede model giver anledning til (fx ved at løse ligninger eller analysere funktioner). Herved nås frem til en matematisk konklusion, og modellens forudsigelser kan sammenholdes med virkeligheden.