Teori og metoder i psykologi
De fleste bliver usikre på spørgsmålet “hvilke metoder har du benyttet”? I virkeligheden har langt de færreste bedrevet psykologisk forskning i f.eks. et laboratorium. Men faktisk ligger der mange timers forskning bag en SRP, for man har forsket i, hvilke resultater andre har fundet frem til i deres forskning, for det er man simpelthen nødt til. Når videnskabsfolk inden for psykologi forsker, så er der ofte et helt team af forskere bag et studie; et studie kan tage mange år (fx en tværsnitsundersøgelse), kræve dyre teknologiske apparater (f.eks. MR-scannere) eller adgang til et kriminelt bandemiljø, hvis man vil undersøge gruppeadfærd i minoritetsgrupper. Ressourcekrævende forskning er umuligt som studerende på et gymnasium! Til gengæld kan man forske i andres omfattende arbejde. Det er andres forskning og deres metoder, man skal kunne gøre rede for – f.eks. Bowlbys observationsstudier i spædbarnsdepression,
En elev benytter “skrivebordsforskning” eller sagt med et andet ord: “desk research”. Enkelte elever supplerer “desk research” med interviews og spørgeskemaundersøgelser. Begge dele er udtryk for metodiske tilgange.
Af forskellige metoder, forskere benytter kan kort nævnes:
Kvalitativ og kvantitativ forskning
Den eksperimentelle metode
Spørgeskemaundersøgelser
Interviews (forskellige typer af interviews)
Observationsundersøgelser (diverse former)
Tvillingestudier
Korrelationsstudier
Mht. en meningsfuld gennemgang af metoder, så henvises her til e-bogen “Psykologiens veje”. Hvis man f.eks. arbejder med socialpsykologien, så gør følgende: Læs de relevante sider i “Psykologiens veje”. Her står beskrevet, hvilken forskning (og hermed hvilke metoder), der ligger bag. Herfra sætter man sig grundigt ind den pågældende forskning (herunder ”metoder”). Alle områder i ”Psyklologiens veje” præsenterer den bagvedliggende forskning.
Mht. teori (som er noget lidt andet end metoder) kan man passende benytte “Vidensmønstre” og inddrage bogens begreber. Både i den skriftlige SRP og i det mundtlige forsvar, bør man inkludere nogle af begreberne fra bogen:
Praktisk – teoretisk
Diakron – synkron
Empirisk – formel
Kausal, intentionel og funktionel
Ideografisk – nomotetisk
Faktuel – normativ
Kvalitativ – kvantitativ
Induktiv – deduktiv
Her er det for omfattende at uddybe begreberne. Derfor: Læs i “Vidensmønstre” og genlæs noter fra den almindelige undervisning. Desuden er der meget relevant viden om begreberne på nettet.
Hvad skal man kunne mht. teori og metode? I læreplanen for psykologi står bl.a. følgende:
”Eleverne skal demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”. Ordene kan udlægges på følgende måde:
- Man skal vise, at man har metodisk kendskab
- Vise, at man ved noget om de etiske udfordringer inden for psykologisk forskning
- Demonstrere, at man kan bruge psykologis fagudtryk.
I den skriftlige SRP kan man, eventuelt sammen med opgavens indledning, skrive et kort afsnit om anvendte metoder. Det er ikke et krav, men da man alligevel i den mundtlige fremlæggelse skal demonstrere metodekendskab, så kan man lige så godt skrive om metoder i sin SRP. Fordelen er bl.a., at man sender et tydeligt signal til læseren om, at man har en solid viden, og man forstår at anvende den.