At skrive SRP i psykologi

Den generelle opbygning i de store opgaver 

1.   Indledning herunder videnskabsteoretiske/metodiske overvejelser

2.   Redegørelse

3.   Analyse/undersøgelse

4.   Diskussion/vurdering

5.   Konklusion

6.  Perspektivering

7.  Litteratur/referencer

Opbygning af opgaven

 Indledning

Her præsenterer du din problemformulering – det overordnede tema for dit projekt. Herunder forklarer du, hvad psykologi kan bidrage med i kombination med opgavens andet fag. 

Indledningen indeholder også en udlægning af opgaven. Dvs: hvad kan læseren forvente at læse i opgaven. Endelig kan indledningen indeholde (den skal ikke – den kan!) metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Under alle omstændigheder skal man i det mundtlige forsvar af SRPen gøre rede for metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, og derfor kan det anbefales at have metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser med i den skriftlige SRP. Se tidligere.

Redegørelse

I de fleste opgaveformuleringer bliver man bedt om at redegøre for noget. En redegørelse er en objektiv fremstilling af et fagligt indhold. Det er typisk den faglige viden, der er behov for, før man kan gå videre til analysen og diskussionen.

I psykologi vil redegørelse ofte være en fokuseret gengivelse af de centrale antagelser i f.eks. en større sammenhængende teori, eller i en kortere teorifremstilling eller af et teoribaseret synspunkt. Det kan også være gengivelse af centrale dele af f.eks. en psykologisk case, observationer, statistik, forsøgsdata osv.

I en redegørelse skal man udvælge relevante dele af teorier eller emner, som man forklarer med egne ord suppleret med citater fra udvalgte kilder. Hvis man bliver bedt om at redegøre for grundtankerne i en konkret teori, eller for de vigtigste forhold i en given case, viser man i redegørelsen, at man er i stand til at udvælge det vigtige og se bort fra det mindre vigtige.

Analyse

Analysen udpeger for læseren de udtalelser/observationer/data der er af særlig interesse for den psykologiske forståelse af emnet. Analyserer man en case, så udvælger man de udsagn, der er psykologisk interessante, og som lader sig tolke ud fra de valgte teorier, Tilsvarende skal de data fra undersøgelser/eksperimenter om emnet udvælges med henblik på at støtte eller afvise en bestemt teori.  

Tip til skriveprocessen:

En typiske fejl i analysen er, at man kommer til at referere i stedet for at analysere. I et referat gengiver man stort og småt, mens man i en analyse fordyber sig i bestemte centrale elementer, som man vil lægge særlig vægt på – f.eks. begivenheder, der har betydning for hovedpersonens psykiske udvikling.

Diskussion/vurdering

En diskussion vil ofte sammenligne to eller flere teorier og given en vurdering af, i hvor høj grad en teori kan give svaret på de spørgsmål, man har stillet til f.eks. en case.

Det vil ofte også være nødvendigt at diskutere metode. Hvordan er de data, man har analyseret, fremkommet, og i hvor høj grad kan de ligge til grund for generelle eller specifikke konklusioner.

Personlige holdninger (normativ stillingtagen) har ikke nogen egentlig plads i en psykologifaglig diskussion, men anbefalinger eller opfattelser, der bygger på den forudgående analyse er velkomne.

Teoretisk viden fra det redegørende afsnit bør inddrages i diskussionen. Dette giver også en god sammenhæng i opgaven

Når du skriver flerfagligt, skal du typisk inddrage viden fra begge dine fag i diskussionen. Det er i diskussionen, at du får vist, hvad begge dine fag bidrager med i opgavesammenhæng.

Vær opmærksom på, at der er tale om en faglig diskussion, og ikke en personlig stillingtagen. Under vurderingen vægtes synspunkter for og imod en problemstilling, på baggrund af både faglig viden og analyser fra begge fag.

 Tip til skriveprocessen:

Begynd først arbejdet med diskussionen, når du er færdig med at redegøre og analysere. Gå tilbage til din opgaveformulering for at sikre dig, at du har forstået, hvad du bliver bedt om at diskutere.

Tænk over, hvordan du kan skabe en logisk sammenhæng mellem afsnittene. 

Vær opmærksom på, at du har to fags viden og metoder at trække på, når du skal skrive diskussionen og evt. vurderingen.

Husk at dette afsnit er en helt central del af opgaven, der løfter den fra det redegørende og analyserende niveau.

Konklusion og perspektivering 

Man kan skrive konklusion og perspektivering i samme afsnit eller i to fortløbende afsnit med hver deres overskrift. En konklusion må ikke være en opremsning af opgavens delkonklusioner. I stedet skrives et afsnit, der i kortfattet form besvarer problemformuleringen fra opgavens begyndelse

Perspektivering

En perspektivering optræder ofte efter en analyse og fortolkning. Ofte vil man i psykologi blive bedt om at perspektivere til områder eller cases, der ligner det man har arbejdet med. Man kan f.eks. perspektivere undersøgelser fra 1950érne til nutidige forhold, man kan perspektivere begivenheder under 2. Verdenskrig med begivenheder under Irak krigen, eller man kan endda perspektivere til erfaringer fra ens egen hverdag – dog uden at blive personlig. I perspektiveringen drages paralleller fra det område, man nu har arbejdet indgående med, til den virkelighed, der ligger uden for netop det genstandsfelt, hvis man på den måde kan blive klogere på genstandsfeltet eller på den øvrige virkelighed. 

Referencer/litteratur

 Referencer skrives som hovedregel ved brug af (efternavn, årstal).  I litteraturlisten angives kilderne i alfabetisk rækkefølge efter efternavn på første forfatter. Se Skrivegiraffen for øvrig information mht. hvordan en litteraturliste skrives. 

Det kan virke forstyrrende, hvis der er mange referencer i teksten, eller hvis der er tale om en faglig artikel (typisk en formidlingsopgave med dansk). Hvis tal benyttes, skal kilderne være nummereret fortløbende svarende til teksten i opgaven, dvs. kilde nr. 12 er den tolvte kilde, der henvises til i teksten. Det kan give problemer, når tekstafsnit flyttes. Benyt derfor gerne Words reference værktøj.

Specielt hvis SPR/SRO skrives med f.eks. historie, som har meget klare krav til referencer og fodnoter, kan det være hensigtsmæssigt at benytte fodnoter. En bog bør aldrig refereres som et hele, men som minimum med kapitel angivelse. 

Tip til litteraturlisten:

Listen skal afspejle et grundigt desk research: Du har læst i mange bøger, og hertil kortere artikler og måske nogle websites.  Et grundigt arbejde afspejles altid i litteraturlisten. Det noget slapt ud, hvis kun “Psykologiens veje” står på litteraturlisten. Bogen er god, men den må ikke stå alene. Der skal stå mindst 5 – 7 andre psykologibøger, og de skal på litteraturlisten. Der må kun stå bøger på listen, der er benyttet. Det første enhver censor og eksaminator ser på, er litteraturlisten. En fyldig litteraturliste med kvalitativt stærke kilder giver som regel en god opgave. En tynd litteraturliste svarer til en mangelfuld opgave.