Flerfagligt forløb 5: Studieturen

I foråret i 2.g skal du have det femte flerfaglige forløb, som knytter sig til studieturen. Det indledes hjemme på BG, hvor du forbereder dig på turen i de fag, som du skal ud og rejse med. Herefter får du muligheden for at tage ud i verden med dine fag og undersøge og forstå din destinations kultur, teknologi, natur, sprog mm. 

Derudover skal du på din studietur prøve at arbejde innovativt. At arbejde innovativt er at forsøge at skabe noget helt nyt og nyttigt for en bestemt målgruppe. Hvad præcist I skal arbejde innovativt med er op til jeres lærere. 

Når du kommer hjem fra studietur skal du udfylde din flerfaglighedsportfolio i Lectio.