Akademisk skrivning i kemi

I kemi er akademisk skrivning den måde man bedst og mest redeligt skriftligt kommunikerer kemifaglighed. Generelt skrives kemi på de kendte taksonomiske niveauer med redegørelse, analyse og vurdering. Hver enkelt del kan deles op i underkategorier og behandles som skrivehandlinger og ved hjælp af typeord.

Man anvender og demonstrerer forskellige kompetencer, analyserer og laver repræsentationsmodeller, der er kendetegnet ved kemifaget. I de opsamlende afsnit løftes tekstens resultater og resultater op i en større sammenhæng. I det efterfølgende er anvendt typeordene, og de tilhørende skrivehandlinger forklaret i vedlagte alfabetiske bilag.

Det er hensigtsmæssigt kun at bruge udvalgte elementer af nedenstående skrivehandlinger, der er relevante for den art af emnet, der arbejdes med. Typeordene er angivet nogenlunde i den rækkefølge man bruger dem i det skriftlige arbejde.

Redegørelse

Her beskrives tekstens overordnede formål og indhold og den bagvedliggende teori introduceres. Det er også vigtigt at det kommende arbejde rammesættes og meningen beskrives, så læseren ved, hvad der er i vente og hvilken sammenhæng de opnåede resultater indgår i

-Beskriv

-Redegør/gør rede for

-Inddrag                 

-Opstil

Analyse

Her gennemføres egne forsøg eller analyser i overensstemmelse med videnskabsteoretiske og kemifaglige metoder. Eksempler på det kan være databearbejdning med fremstilling af tabeller og kurver eller andre illustrationer der repræsenterer ens samlede nye erkendelser på en overskuelig og visuel forståelig måde.

-Identificer

-Undersøg

-Bestem         

-Beregn

-Afbild

-Analyser

-Forklar

-Vis

Vurdering

Det er centralt i kemisk skrivning, at man forholder sig til ens egne praktiske resultater i forhold til det teorifaglige indhold. Hvad har man opnået ved sin indsats, hvad betyder det i forhold til allerede kendte resultater? Han man arbejdet på en generaliserbar måde, og kan man foreslå yderligere studier eller brug af viden?

-Kommenter

-Argumenter

-Begrund

-Vurder

-Foreslå

Beskrivelse af typeordene findes på denne side (følg link).

I visse tekster, for eksempel SRP, træder dele af helhedsarbejdet i baggrunden til fordel for en god skriftlig opgave, der skal have fokus på det der er relevant for meningen med teksten. Det vil sige, at måden man har opnået viden på og de eksperimenter man har udført kan behandles på en reduceret måde inde i teksten, og med fuld dokumentation i bilagsmateriale. Det gælder såvel eksperimentelle procedurer, apparatur, opløsninger og standardiseret databearbejdning.

Referencer

Korrekte referencer i kemi angives i overensstemmelse med APA systemet som beskrevet i skrivegiraffen. Link til litteraturlistenLink til noter/kilder.