Metoder i oldtidskundskab

Den primære metode i oldtidskundskab er kvalitativ og kaldes ”autoptisk tekstlæsning” eller den ”autoptiske tekstlæsningsstrategi”, hvilket kommer af det græske ord ”Autopsi”, som betyder selvsyn. 

Metoden går ud på, at man i oldtidskundskab nærlæser, analyserer og fortolker en tekst ved selv at se på den. Man kunne med andre ord sige, at vi ikke læser en tekst om Homer, men vi læser en tekst af Homer.

Hvis vi på denne måde læser en tekst helt uden forforståelse og uden inddragelse af analysemodeller eller viden fra andre fag, kan man sige at vi arbejder idiografisk og at vores tilgang til teksten er induktiv.

Sekundært arbejder man i oldtidskundskab med en form for ”sammensat” eller ”eklektisk læsestrategi”, hvilket vil sige, at faget opfører sig som en metodisk kamæleon, der låner sin metodiske tilgang til fortolkning af teksterne fra andre fag og genstandsområder, der kan være med til at åbne dem på en relevant måde.

Overordnet kunne man derfor tale om at old i mange sammenhænge arbejder hermeneutisk ved at man bruger sin forforståelse fra andre fag til at belyse og åbne tekster i den tekstnære analyseproces. Ved at tage udgangspunkt i begrebsapparater og viden fra andre fags genstandsområder, arbejder man på denne måde også deduktivt med teksterne, eksempelvis når man analyserer en tekst for genretræk.

I tilgangen til et givent genstandsområde har man ofte en ide om, hvad man vil vise med den antikke tekst, eller en hensigt med analysen, der går i retning af at vise, hvordan antikken enten stadig er relevant for vores samtid eller ligefrem påvirker den. Ved denne tilgang kan man tale om, at det begrebsapparat eller den metode, man benytter til at åbne teksten med, medfører, at analysen bliver intentionel. 

Når vi arbejder med perspektivtekster, der kan vise os, hvordan antikken stadig er aktuel i vores samtid, kan man også tale om, at der i oldtidskundskab er et diakront analyseaspekt.

Eksempler på relevante områder og ”lånemetoder” i old:

Dansk (humanistiske fag generelt): litterær analyse, argumentationsanalyse, sprog/retorisk analyse, billedanalyse, filmanalyse

Historie: Kildekritik

Samfundsfag: Demokrati, kønsrolledebat/kvinderettigheder

Religion: Ritualteori, mytologi, myteteori

Matematik: Logik, historisk matematik

Billedkunst: billedanalyse, Arkitektur, skulptur, vasemaleri 

Biologi: antik biologi/taksonomi, lægekunst

Musik: antik drama/tragedie og opera, musikteori

Idræt: Fysiologi, kropsidealer

Fagkonsulenten nævner således, at: 

”De græske og romerske tekster bearbejdes i old, som nævnt, ud fra den autoptiske metode (nærlæsning) i kombination med tekstanalyse og fortolkning. Eleverne kan efter valg af genre eksempelvis supplere med følgende metoder: 

• –  Nykritisk metode (personkarakteristik, handlingsforløb, tid og sted, fortælleteknik, billedsprog, tema og budskab
• –  Strukturalistisk metode (kontraktmodellen, aktantmodellen, grundstrukturmodellen) 
• –  Indholds- og begrebsanalyse (overordnet indhold og tematik, centrale passager, særlige begreber, verdens- og menneskesyn) 
• –  Social- og kulturhistorisk analysemetode (økonomiske, politiske og sociale forhold, ideer og værdier, værkets virkningshistorie) 

• –  Argumentationsanalyse og retorik (kommunikationsmodeller, appelformer logos, etos, patos, argumentationsanalyse) ”
• –  Monumentanalyse (skulpturanalysemodeller, arkitekturanalysemodeller, analysemodeller for vasemaleri, vægmaleri, mosaikker mv.