Biologisk analyse af data
Biologi er som nævnt et naturvidenskabeligt fag, og der lægges derfor vægt på inddragelse af data og analyse af data. Dette kan fx være i form af eget eksperiment eller sekundære data fra publicerede studier, data udleveret af læreren eller en kombination.
I analysen foregår selve bearbejdningen af data, og her skal der tænkes over hvordan man på den bedste måde får fremstillet data så læseren kan få et hurtigt overblik. Man skal tænke over hvad det er man vil fremhæve af sine resultater og hvordan man bedst viser data vha. figurer og grafer.
Det er altid en god ide at inddrage statistik og standardafvigelser når det er muligt.
Et tip til skriveprocessen:
Start med at bearbejde egne data og/eller sæt dig grundigt ind i forskeres resultater.
Når du skal i gang med en analyse af egne eller forskeres data er det først og fremmest vigtigt, at du tjekker din opgaveformulering. Du skal som udgangspunkt holde dig til det, som du bliver bedt om.
De vigtigste bearbejdede data inklusive formler og beregninger skal indgå i selve opgaven. Hvis der er flere datasæt, der viser det samme, indsættes et bearbejdet datasæt og en eksemplarisk beregning i selve opgaven og resten i bilag.
Det er vigtigt at hjælpe læseren igennem afsnittet, dvs. at det ikke er nok at indsætte en række gode figurer uden tekst. Der skal som altid være fortløbende figurnumre og gode figurtekster til alle data. Der skal desuden være en introduktion (og en henvisning) til alle figurerne i brødteksten, så læseren forstår sammenhængen mellem figurerne.
Lav eventuelt en disposition for en fornuftig rækkefølge for præsentation af resultater, analyse og vurdering af det eksperimentelle arbejde. Vær opmærksom på, at kun relevante fejlkilder inklusive deres betydning skal inddrages.
NB: Husk, at metoderne (egne eller forskernes) er vigtige at have styr på, så de kan diskuteres og vurderes i en videnskabsteoretisk sammenhæng i forbindelse med det mundtlige forsvar.
Et egentligt videnskabsteoretisk metodeafsnit kan indsættes efter præsentationen af eksperimentet/artiklen eller efter indledningen til opgaven. Det videnskabsteoretiske afsnit må IKKE forveksles med det eksperimentelle metodeafsnit (hvordan er et forsøg udført). For yderligere hjælp til naturvidenskabelig videnskabsteori henvises til ”Basal Videnskabsteori” på BG’s hjemmeside (Giraffens 2. ben) og ”Vidensmønstre”.
Eksempel på dataanalyse afsnit kan blandt andet findes i den tidligere elevopgave på skolens hjemmeside under ”Den akademiske opgavegenre”: SRP-biA-daA Formidlingsopgave – følg