Redegørelsen i Biologi
I de fleste opgaveformuleringer bliver man som det første bedt om at redegøre for noget. En redegørelse er en objektiv fremstilling af et fagligt indhold. Det er typisk den faglige viden, der er behov for en indføring i, førend man kan gå videre til analysen eller anden undersøgelse.
Formålet med redegørelsen:
- skabe overblik over det faglige emne
- er som regel inddelt i underafsnit, hvor det faglige emne opdeles i passende sektioner
- indeholder faglig viden og fagbegreber, som er relevante for opgaven
- indeholder dokumentation for, hvor den viden man anvender, kommer fra. Se referencer i afsnittet Akademisk skrivning i biologi
- Bruges som faglige argumenter i diskussionsafsnittet
Et tip til skriveprocessen:
Det er en god ide at starte med redegørelsen, for at få styr på sit faglige emne.
Forud for skrivningen er det dog meget vigtigt, at man har læst og forstået den litteratur/de kilder, som man skriver redegørelsen på baggrund af.
Start derfor med at læse og tage notater til det, som du læser. HUSK at notere kilden i noterne så du ikke skal bruge tid på at finde dem igen senere i skriveprocessen.
Derefter kan du lave en disposition eller plan for, hvad du vil beskrive og i hvilken rækkefølge.
Det er en rigtig god ide at bruge figurer aktivt i teksten. Husk at indsætte referencer på både figurer og i teksten.
Fagligt stof, der ikke er relevant for besvarelsen af opgaven, skal ikke medtages!
Det er vigtigt med sammenhæng mellem de enkelte afsnit. Dvs. de skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden af hensyn til læsbarheden og forståelsen af opgaven og bindes sammen ved hjælp af sproglige overgange.
Husk at læse opgaveformuleringen omhyggeligt, så du er sikker på, at du skriver om alt det, du bliver bedt om.
Annoteret eksempel fra redegørelse i tidligere elevopgave på skolens hjemmeside under ”Den akademiske opgavegenre”: SRP-TyA-biA: