Oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med den græsk-romerske antik og dennes effekt på vores vestlige kulturarv. I læreplanen defineres oldtidskundskab på følgende måde:

”Oldtidskundskab er et videns-, kundskabs- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for senere perioders kultur og forestillingsverden såvel europæisk som globalt. Faget er centralt for elevernes almendannelse, idet det beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for senere perioders kunst, litteratur, tænkning og værdier, kommer til udtryk. ”

Faget spreder sig altså over mange forskellige discipliner og genstandsområder og man kunne i old eksempelvis beskæftige sig med fiktion eller skønlitteratur i form af genrerne epos og drama, sagprosa eller faglitteratur i form af historiske, retoriske og filosofiske tekster, samt kunst, som dækker over skulptur, arkitektur og vasemaleri. I forlængelse af disse tekster og monumenter arbejder man naturligt med at se på, hvordan disse ting har inspireret moderne kunst og litteratur.

Oldtidskundskab er primært et ”tekstlæsningsfag”, men på trods af dette, rummer faget mange forskellige discipliner, hvor det låner sit begrebsapparat og sin tilgang til tingene fra andre fag, herunder kunsthistorie, religion, historie, samfundsforhold, psykologi og filosofi, samt nogle gange de mere naturvidenskabelige fag som biologi, idræt og fysik.