Biologi

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi beskæftiger sig med de egenskaber, sammenhænge og processer, der karakteriserer biologiske systemer på alle niveauer, det molekylære niveau, celle, individ, population og økosystem. Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion, sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse. 

Biologi benytter naturvidenskabelige metoder, som er uddybet i ”girafbenet” Basal videnskabsteori. Derudover anvendes begreber og metoder der blev introduceret i det naturvidenskabelige grundforløb.

I biologi benyttes faglitteratur i form af fagbøger, videnskabelige artikler (oftest på engelsk) og internetsider. I forbindelse med litteratursøgning er kildekritik vigtig, så det sikres, at kilden er troværdig.

En grundig gennemgang af effektiv informationssøgning, og hvordan referencer bruges og refereres korrekt, kan findes på Lundbecks Drughunters hjemmeside under postervejledning og vejledning til informationssøgning: https://www.lundbeck.com/drughunters/vejledning-og-materialer.