Idræt i samspil med andre fag
I det nedenstående ses eksempler på mulige SRP-formuleringer med idræt.
Idræt og biologi:
Titel: Rødebedesaft som præstationsfremmende middel
- Gør rede for energiomsætning under arbejde, men fokusér på den anaerobe del og iltgæld. Du skal desuden redegøre for den anaerobe kapacitet og effekt. Giv et overblik over rødbedesafts påvirkning på præstationsevne og restitution.
- Redegør for dopingbegrebet og kom ind på hvilke kriterier der er for at et stof kan opfattes som doping.
- Design dit eget forsøg med rødbedesafts påvirkning på anaerobt arbejde og restitution. Analysér resultaterne af forsøget.
- Diskutér ud fra egne forsøg og fundne kilder hvorvidt rødbedesaft kan påvirke præstationsevnen og vurdér om det kan karakteriseres som dopingmiddel.
Idræt og samfundsfag:
Titel: Kropsidealer
Der ønskes en redegørelse for det senmoderne samfund, inkl. Thomas Ziehes begreb om potensering og kulturel frisættelse og Bourdieus begreb om habitus.
Derudover ønskes en historisk redegørelse af begreberne kropsideal og idræt som afspejling af samfundets udvikling.
På baggrund af selvvalgte kilder ønskes en analyse af de faktorer, der styrer kropsidealerne i dag og de idrætter, som primært dyrkes i dag.
Vurdér kropsidealets rolle for idrættens udvikling i dag og hvorvidt vi som individer selv vælger vores kropsideal eller ej.
Idræt og matematik:
Titel: Straffespark i fodbold
Lav en bevægelsesanalyse af et indersidespark i fodbold, hvor du fokuserer på underkroppens bevægelse. Vurder relevansen af dette spark i straffespark i fodbold.
Præsenter og diskuter hvilke idrætspsykologiske faktorer, der har indflydelse på et straffespark, set fra sparkerens side. Du skal blandt andet komme ind på spændingsregulering og modeltræning. Inddrag en case i denne diskussion.
Præsenter binomial- og chi-i-anden test, herunder nulhypoteser, signifikansniveau og fejltyper. Forklar forskelle og ligheder på de to test.
Anvend binomialtest til at undersøge om det er en fordel at sparke først i en straffesparkskonkurrence i fodbold.
Anvend chi-i-anden test til at undersøge sandsynlighederne for hvor i målet der scores på straffespark. Diskuter nulhypotesen og anvendeligheden af testet i denne situation, herunder hvilken indflydelse målmanden har.
Sammenhold de idrætsfaglige og matematiske undersøgelser af straffesparket.
Inddrag bilaget i din opgave
https://ing.dk/artikel/kig-aldrig-paa-maalmanden-straffespark-baade-psykologi-fysik-184785