Skriveprocessen

I gang med skriveprocessen – vigtigt at huske, at gymnasiets fag er forskellige

Når det kommer til, hvordan man skriver en faglig, akademisk opgave på BG, da er det vigtigt, at du husker på, at gymnasiets fag er ret forskellige at skrive i.  Hvert fakultet har nemlig sin faglige tradition. Fagene er inddelt i forskellige fakulteter, fordi de overordnet set betragter virkeligheden forskelligt. Derfor kræver det kendskab til forskellige faglige færdigheder og metoder at skrive i for eksempel et fag som dansk, som adskiller sig fra et naturvidenskabeligt fag som fysik, der tilhører et helt andet fakultet.   

Gymnasiets fagrække inddeles i tre forskellige fakulteter:

  • Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det samfundsfaglige fakultet

Den videnskabelige basismodel

Du kan tage udgangspunkt i den videnskabelige basismodel, hvis du vil have hjælp til at forbinde det overordnede spørgsmål, som du vil undersøge med dit fag/dine fag og dit fags/dine fags metoder.  

Skriveprocessen

Når man skal skrive en større skriftlig opgave på BG, er der flere faser i processen, man ikke bare kan springe over. At skrive en god opgave handler nemlig ikke kun om at få den færdig i en fart, men lige så meget om processen hen mod det færdige og gennemarbejdede produkt. I dette afsnit får du forskellige konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde i de forskellige faser af skriveprocessen.

Formidlingsskrivning – tænkeskrivning

Det bedste råd til en god skriveproces er helt enkelt – skriv i hele processen! På den måde holder du dig i gang, og undgår at få en såkaldt ”skriveblokering”. Der er mange måder at skrive på i processen. Grundlæggende kan de deles op i to:

  1. Formidlende skrivning er, når du skriver med henblik på formidling og aflevering.
  2. Tænkeskrivning/udforskende skrivning er, når du skriver med henblik på at finde stof og generere idéer og at strukturere disse. Denne form for skrivning er kun til dig selv, og når du ’tænkeskriver’, behøver du derfor ikke tænke på korrekt stavning, tegnsætning og sprog, da det kun er dig selv, der skal læse det, du skriver.

En god idé er at føre en dagbog /logbog

En god idé til at styre din skriveproces kan være at føre en personlig dagbog/logbog. Det er i denne, du bl.a. kan skrive om, hvad du skal huske at undersøge, hvad du har nået på dit projekt fra dag til dag. Endvidere kan du i logbogen også skrive tanker og spørgsmål ned, som du gerne vil dele med dine faglige vejledere. Du kan også skrive i din logbog, hvornår du holder pauser i din skriveproces, og hvad du vil belønne dig selv med i disse pauser. Din logbog kan se ud på mange måder, det vigtigste er, at du finder en form, der passer dig. 

Grafisk kan hele skriveprocessen se således ud:

1. Idéfasen – første fase af skriveprocessen

Der er flere veje at gå i idéfasen. Du kan skrive dig i gang, eller du kan starte med at skrive spontane idéer og løse indfald ned i stikordsform.

I det følgende får du forskellige idégenereringsteknikker, som du kan afprøve:

1.1 Brain-storm

Brain-storm er en ud af mange idégenereringsteknikker, der handler om at nedskrive alle de idéer eller viden, du kan komme i tanke om ud fra et emne. Det er vigtigt, at du, ikke er alt for kritisk overfor dine idéer, mens du brain-stormer. I første omgang skriver du alt det ned, der kommer til dig. Først bagefter må du begynde at udvælge og redigere lidt i dine mange idéer.

1.2 Hurtigskrivning

Hurtigskrivning er en form for tænkeskrivning, der primært er rettet til en selv. Her skriver du om dit emne uden at tænke på korrekt sprog eller tegnsætning. Denne metode er god til at hjælpe sig selv i gang. Der skal altid være en fast tidsramme for skrivningen, f.eks. 2-3 minutter. Du skal skrive så hurtigt som muligt, og du må ikke stoppe undervejs, men bare skrive løs om alt, hvad der falder dig ind om emnet.

1.3 Mind-map

Ved hjælp af et mind-map organiserer du din viden om et emne grafisk ud fra små tekstbokse med markeringer af sammenhænge på tværs af det overordnede emne.

1. Indsamlingsfasen

I indsamlingsfasen samler du materiale (bøger, artikler, lærebøger, mv.) ind om emnet. Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med denne fase.

Du går i gang med at søge materiale og forsøger at danne dig et overblik over, hvilket materiale du mere brug for end andet til at skrive din opgave.

2.1 At læse, tage noter og finde svar (begynd at lave problemformulering)

I materialeindsamlingsfasen er det også vigtigt, at du så småt begynder at læse, tage noter og selektivt begynder at udvælge det, du får brug for, når du skal skrive din opgave – eller måske forkaste det, du ikke tror, du får brug for.  

Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, som du søger svar på i din opgave. Den udstikker rammerne for, hvad du vil undersøge. En problemformulering består altså af ét hovedspørgsmål, som du vil besvare i din opgave. Derudover består problemformuleringen af en række underordnede problemstillinger (underspørgsmål), som skal være med til at besvare dit hovedspørgsmål.

2.2 Forskellige læsestrategier

Når du arbejder med dit materiale, findes der kort fortalt forskellige slags læsestrategier. Du skal selvfølgelig vælge en strategi, der svarer til dit formål med at læse teksten, herunder hvilke spørgsmål du søger svar på ved at læse teksten.

  1. Skimme-metoden: Her danner du dig et hurtigt overblik over teksten. Du skimmer tekstens indhold.
  2. Hurtiglæsning: Den hurtige gennemlæsning af teksten – uden note-tagning.
  3. Normallæsning: Den grundige gennemlæsning af en tekst, hvor du søger en god forståelse af tekstens indhold og tager noter til denne, mens du læser.
  4. Nærlæsning: Den mere grundige gennemlæsning af en tekst, hvor du nærlæser og går i dybden med teksten, slår ord og begreber op og søger forståelse og sammenhænge i teksten.

3. Organiseringsfasen

I organiseringsfasen begynder du at organisere dine tanker og noter.

Du begynder også her at lave en disposition over de enkelte afsnit i din opgave, og hvad de skal indeholde.

Du overvejer, hvilke noter du kan bruge som hjælp til at skrive de enkelte afsnit. Nogle noter (bøger) kan du måske med fordel måske bruge til dit redegørende afsnit – andre måske til analyse- eller diskussionsafsnittet.    

4. Skrivefasen

I skrivefasen begynder du at skrive på de enkelte afsnit, som din opgave skal indeholde. Du skriver i denne fase så meget sammenhængende tekst som muligt, og tænker slet ikke på at slette noget eller at redigere i din tekst. Skriv derudad!  

Al skrivning er en proces, som ikke nødvendigvis er lineær, dvs. du bestemmer selv, hvor du vil være i processen, dvs. du kan gå frem og tilbage i processen. 

Du kan også vælge at skrive indledningen til sidst, hvor du har et bedre overblik over opgavens enkelte dele og deres indhold.

4.1 Sæt en tidsramme i skrivefasen

Det er vigtigt, at du i skrivefasen sætter en tidsramme over, hvad du skal nå at skrive fra dag til dag. Når du skriver, behøver du ikke nødvendigvis at starte med det første afsnit i din opgave.

Hvis du f.eks. synes, at du mest har mest lyst til at gå i gang med dit analyseafsnit, så gør du det. Når analyseafsnittet synes at være udtømt, så går du videre og bruger ikke mere tid på det!

5. Revideringsfasen – korrekturlæsning

I revideringsfasen, som er den allersidste fase i skriveprocessen, så omskriver, reviderer og tilføjer du i din sammenhængende færdige tekst.

Det er vigtigt, at du afsætter god tid til at sætte korrekt (grammatisk) komma og punktum.

Det er også meget vigtigt, at du bruger tid på at få dit noteapparat i orden – dvs. du skal tjekke, at din indholdsfortegnelse og din litteraturliste er korrekt sat op. Med andre ord er det vigtigt, at din opgave lever op til formalia!

En rigtig god idé er at printe din opgave ud, når du skal læse korrektur.  

5.1 Sproglig, akademisk formidling

Det er vigtigt, at dit sprog er velskrevet og forståeligt i dine opgaver. Det vil sige, at det, du skriver, står skarpt og tydeligt, således at læseren ikke skal bruge tid på at finde ud af, hvad du egentlig mener med det, du har skrevet. Husk, at der er forskel på talesprog og skriftsprog! Skriv ikke, som du taler!   

At formidle akademisk vil sige at gøre et fagligt stof i et forståeligt og klart skriftsprog. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at din opgave er veldisponeret, sprogligt klart formildet og ikke mindst, at den har en rød tråd.

At skrive akademisk betyder også, at du altid skal underbygge det, du påstår. Dine påstande må ikke bare være grebet ud af i den blå luft. Du skal derfor argumentere fagligt og objektivt for dine påstande. I den forbindelse er det vigtigt, du anvender relevant fagsprog indenfor det fag (de fag/fakulteter), du skriver indenfor.

God faglig argumentation kan eksemplificeres ved hjælp af Toulmins udvidede argumentationsmodel:     

5.2 Tjekliste typiske sproglige fejl i en akademisk opgave

 Det er en god idé at kontrollere følgende typiske fejtyper i din opgave:

  • Et eller to ord
  • Hans/hendes/sin/sit
  • Lægge/ligge
  • Nogle/nogen
  • Nutid-r på verber
  • Korrekt valg af præpositioner i sproglige vendinger (tjek ordbog)
  • af/at
  • og/at 

 5.3 At give og modtage respons i revideringsfasen

Feedback vil sige, at en anden læser din opgave. Formålet er at hjælpe dig med at præcisere din opgaves indhold, struktur og sprog.

Feedbacken skal være konstruktiv og hjælpe med til at gøre opgavens formidling endnu bedre. Det er dig, der skal blive bedre!

 5.4 Tjekliste – til redigering af opgaven

  • Ret sproglige fejl – print opgaven ud og læs gerne højt for dig selv, så opdager du dine fejl.
  • Tjek og ret opgavens formalia (indholdsfortegnelse, litteraturliste, fodnoter, mv.)
  • Tjek, at du besvarer alle dele af opgaveformuleringen (vigtigt!)
  • Tjek, at du bruger fagets (fagenes) metoder, begreber og teorier
  • Tjek, at der er en klar sammenhæng mellem indledning og konklusion.
  • Tjek dit sprog – er det fagligt, akademisk, objektivt og neutralt?
  • Tjek, om din argumentation hænger logisk sammen
  • Tjek strukturen i din opgave – hænger de enkelte afsnit fornuftigt sammen, den ”røde tråd”?
  • Tjek at du i indledningen fortæller læseren om sammenhængen i opgaven (mellem de enkelte afsnit) 

5.5 Tjekliste – til opbygning af opgaven

      Din opgave består som udgangspunkt af følgende delelementer:

  • Forside
  • (Resume)
  • Indholdsfortegnelse (skal stå for sig selv!)
  • Indledning (inkl. metodeafsnit)
  • Hoveddel (redegørelse, analyse, diskussion, evt. vurdering/perspektivering)
  • Konklusion
  • Litteraturliste (primært/sekundært materiale: hjemmesider, links, bøger, artikler osv.)
  • Bilag (skal nummereres!)