Eksamen/Terminsprøver

Herunder kan du læse lidt om hvordan du skal sørge for at forberede dig til eksaminerne og terminsprøverne, samt hvorvidt IT personalet må/kan hjælpe dig.

Det er meget vigtigt, at du læser BG’s generelle retningslinjer for eksamen, terminsprøver og årsprøver grundigt igennem her: 

I skoleåret 2023/2024 skal alle afgangselever på STX og HF anvende programmet ExamCookie ved de officielle skriftlige eksaminer. ExamCookie monitorerer din computer under prøven med henblik på at sikre prøven afholdes uden snyd. ExamCookie registrerer al aktivitet på computeren, dvs aktive URL-adresser, processorer, netværkskort, clipboard og tager skræmpdumps ved skærmændringer under prøven. Formålet med ExamCookie er at give skolen mulighed for at forebygge og opdage eksamenssnyd. Du skal have downloaded programmet forud for eksamen. Du kan læse mere om hvordan du gør dette, hvordan du anvender ExamCookie samt hvordan ExamCookie behandler dine persondata her:

Læs mere om ExamCookie på www.examcookie.dk.

Til prøver og eksamen i matematik, skal du sørge for at dit TI-Nspire-program er funktionelt og opdateret. Du kan altid søge hjælp på IT-kontoret i lokale B11,5 eller hos Ole Dünweber (OLD) som er TI-Nspire ansvarlig på BG – skriv evt. til ham på Lectio.

Til prøver og eksamen i sprogfagene kan man benytte sig af Ordbogen.com i digital version. Der findes både en online version og en desktop version, du kan downloade på din computer. For at benytte online-versionen skal du logge på med dit Unilogin og password.

Links til Ordbogen.com findes her.

Derudover skal du være opmærksom på at IT-personalet må ikke hjælpe dig med fx formler og brugen af selve programmet TI-Nspire. Det samme er gældende med fx opsætning af sidehoved osv. under en prøve – her må IT-personalet heller ikke gå ind og hjælpe. Det er kun ved akut nedbrud af computeren eller fx netværksproblemer, at IT-personalet må hjælpe, fx med en lånecomputer.

Til sidst skal det tilføjes, at IT afdelingen overvåger færden på netværket under prøverne, og der bliver taget stikprøver under hele prøvetiden hvor der bliver udtaget enkelte tilfældige som bliver tjekket grundigt igennem.

Du kan læse mere om Undervisningsministeriets regler og orienteringer i forbindelse med prøver og eksamen HER