Studievalg Danmark

– Er du i tvivl om, hvad du gerne vil efter gymnasiet/hf/IB?
– Har du spørgsmål til valg af videregående uddannelse?
– Har du en funktionsnedsættelse, der har betydning for dit studievalg?
– Har du spørgsmål til ansøgning og optagelse?

Studievalg Danmark hjælper dig videre med dit valg af videregående uddannelse.

Jeg hedder Marie Djurtoft, og jeg er studievalgsvejleder på Birkerød Gymnasium, HF og IB. Du vil møde mig til både obligatoriske og frivillige arrangementer i løbet af din tid på skolen. Derudover har du mulighed for at få individuel vejledning i min træffetid.

Jeg er på BG ca. hver 14. dag, og du kan se i Lectio, hvornår jeg næste gang har åben træffetid.

Du er også altid velkommen til at skrive til mig med studievalgsspørgsmål. Min mail er madj@studievalg.dk. Skriv gerne, hvilken skole du går på.

Du kan finde information om videregående uddannelser på www.ug.dk, få inspiration til dit studievalg på www.studievaelgeren.dk samt søge optagelse til videregående uddannelse på www.optagelse.dk.

Til de kommende studenter: Når du er på sabbatår eller er startet på videregående uddannelse, er vi her stadig, og du kan få vejledning om tvivl, studieskift, regler osv. Vejledningen foregår på telefon eller i vores vejledningscentre. Fx på Nørrebro. Du kan læse mere og finde kontaktoplysninger her: www.studievalg.dk

Med venlig hilsen
Marie Djurtoft
Studie- og karrierevejleder
Studievalg Danmark